Regeringens midlertidige svinestop er blevet mødt med juridisk kritik og nu hårdere modstand fra landbruget. Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer varsler en række retssager, hvis minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) gennemfører bekendtgørelsesændringen som planlagt.
Lovhjemmel under tvivl
Debatten omkring lovhjemmelen til svinestoppet har taget til siden ministerens annoncering 23. september. Eksperter i forvaltningsret og miljøret har i både Dagbladet Information og Berlingske sået tvivl om, hvorvidt en minister kan stoppe for tilladelser til svineproduktionerne med øjeblikkelig varsel. Nogle eksperter mener, der ikke er lovhjemmel – andre mener dog, at ministeren har sit på det rene.
Landbruget selv deler kritikken. Juridisk direktør Charlotte Bigum Lynæs fra Landbrug & Fødevarer siger: «Uagtet hvad man mener om grisenes velfærd og den videre udvikling af sektoren, skal vi i et retssamfund have styr på basale retsgarantier.» Hun påpeger, at «ministeren kan fastsætte regler, som ligger inden for lovens hensyn og formål, men ikke udvide formålet igennem en bekendtgørelse. Man blander tingene sammen, og derfor er det vores opfordring, at man trækker forslaget tilbage, trækker vejret dybt og får styr på det juridiske.»
Erstatningssager og økonomiske konsekvenser
I sit høringssvar til bekendtgørelsesændringen skriver Landbrug & Fødevarer klart: «Hvis bekendtgørelsesændringen gennemføres, må der påregnes en række sagsanlæg om erstatningsansvar for økonomiske tab som følge af reguleringen.» Sektordirektør for griseområdet Christian Fink Hansen forklarer, at regeringen bør lave en erhvervsøkonomisk konsekvensvurdering før beslutningen træffes.
«Alternativet er en stor usikkerhed og et uklart grundlag for hele den videre debat. Det vil ende med, at vi tvinges til at føre retssager ved domstolene. Vi så hellere, at man gjorde sig umage og trak det her forslag tilbage på værkstedet,» siger Christian Fink Hansen.
Ministeren afviser kritikken
Christian Rabjerg Madsen har imidlertid afvist tvivlen om lovhjemmelen. Han læner sig op ad en vurdering fra juristerne i sit eget ministerium samt jurister i Justitsministeriet. «Jeg har fuldstændig ro i maven. Jeg laver ikke en bekendtgørelsesændring, uden at der er foretaget en vurdering af lovhjemlen,» sagde Rabjerg Madsen i slutningen af september.
Bekendtgørelse uden Folketinget
Et centralt punkt i kritikken er valget af fremgangsmåde. Regeringsgrundlaget fra juni beskriver midlertidigt svinestop, men her lyder det, at det skulle ske gennem et lovforslag. I stedet har Christian Rabjerg Madsen gennemført tiltaget gennem en bekendtgørelse – en ordning, der betyder, at ministeren ikke behøver Folketingets opbakning.
Det midlertidige stop omfatter et års suspension af tilladelser til nye konventionelle svineproduktioner og udvidelser af eksisterende anlæg. Bekendtgørelsesændringen skal træde i kraft 26. oktober, men som praktiseret siden 23. september skal alle ansøgninger indgivet fra den dato behandles efter de nye regler.
Grisefireparten afventer klarhed
Regeringens officielle begrundelse for det midlertidige stop er, at den afventer «klarhed over de fremtidige rammer om produktionen på baggrund af grisefireparten». Grisefireparten blev nedsat 30. september og skal arbejde med spørgsmål omkring grisenes velfærd og sektorens udvikling.
Høringsfrist for bemærkninger til bekendtgørelsesændringen var onsdag, hvilket betyder, at embedsværket nu skal behandle Landbrug & Fødevares indvendinger og alle andre høringssvar inden den endelige vedtagelse.