Læger i kamp mod Trump: Rekordmange demokratiske sundhedsprofessionelle stiller op til det amerikanske midtvejsvalg

Lars Christensen

Et usædvanligt stort antal læger og sundhedsprofessionelle stiller op til midtvejsvalget i USA i 2026. Bag stigningen i antallet af demokratiske sundhedsprofessionelle på stemmesedlerne ligger en voksende frustration over Trumps sundhedspolitik – og hvad mange kalder et angreb på den videnskabelige ekspertise.

Fra California til South Carolina er der sket noget bemærkelsesværdigt i optakten til det amerikanske midtvejsvalg: Læger, epidemiologer og sygeplejersker bytter hvide kitler ud med kampagneveste i et historisk omfang.

The American College of Gastroenterology anslår, at op til 25 læger kan vinde en plads i Kongressen ved dette valg – et rekordtal, som organisationen beskriver som indtoget af en ny generation af læge-lovgivere.

Eksperter og interesseorganisationer peger på utilfredshed med præsident Donald Trumps sundhedspolitik som en vigtig drivkraft bag den markante stigning i antallet af demokratiske sundhedsprofessionelle på stemmesedlerne.

Fra klinik til Kongres

Blandt de mest fremtrædende kandidater er Abdul El-Sayed, læge og tidligere folkesundhedsembedsmand, der kæmper om en plads i Senatet i Michigan. I South Carolina har børnelæge Annie Andrews formået at gøre, hvad der normalt ville være et sikkert republikansk Senat-sæde, til et tæt kapløb.

Californiens Richard Pan, selv børnelæge, har profileret sig som “Public Health Hero” på sin kampagneside og er en del af den samme bølge af sundhedsfaglige, der nu søger politisk indflydelse.

Mindst fem demokratiske nykommere med lægeuddannelse sigter mod den 120. Kongres efter november-valget. Mindst ti demokratiske sygeplejersker kandiderer til Kongressen i år – mod fire republikanske, ifølge fagpublikationen Nurse.org.

Reaktion på MAHA og milliardbeskæringer

Som kandidat til præsidentposten i 2024 appellerede Trump til vælgere med skepsis over for det etablerede sundhedssystem. Han rekrutterede vaccineskeptikeren Robert F. Kennedy Jr. til sin kampagne under sloganet “Make America Healthy Again” – og lovede ham frie hænder på sundhedsområdet, hvis han blev valgt.

Siden Trumps anden embedsperiode begyndte, har Kennedy arbejdet på at minimere de føderale vaccineanbefalinger og championed nedskæringer i organer som CDC og NIH. Hertil kommer, at Trump pressede republikanerne til at vedtage One Big Beautiful Bill Act, der resulterede i besparelser på mere end 1 trillion dollars i sundhedsudgifter og lod sundhedsforsikringstilskud udløbe – med højere præmier for millioner af amerikanere til følge.

Det er den udvikling, de nye demokratiske kandidater forsøger at udnytte politisk, vurderer Matt Motta, politikekspert ved Boston Universitys School of Public Health.

Mest læste