Gør det rigtigt – eller gør det ikke
Når unge møder arbejdsmarkedet inden for hjemmepleje, kan de være energiske, omsorgsfulde og genuint interesserede i at lære. Nogle af dem finder deres kald i faget og tager efterfølgende en social- og sundhedsuddannelse. Det er værd at værne om.
Men der er en afgørende forskel på at få erfaring og på at blive sendt alene ud til borgere med komplekse behov uden den nødvendige oplæring. Hvis en ufaglært ung uden tilstrækkelig introduktion skal håndtere medicin, insulin eller pleje af døende borgere, er der ikke længere tale om rekruttering – det er patientsikkerhed.
De forhold, som Sjællandske Nyheder har afdækket i Kalundborg Kommune, er alvorlige af netop denne grund. Medicinhåndtering er et område, hvor selv små fejl kan få alvorlige konsekvenser. Det er ikke noget at lege med.
Kommunerne står i en umulig situation
Her skal det siges lige ud: det er svært at rekruttere faglært personale til hjemmeplejen. Kalundborg Kommune bruger ikke nødvendigvis ufaglærte, fordi det er den bedste løsning – mange gange er alternativet, at der slet ikke kommer nogen ud til borgeren.
Det er en vanskelig balance. Hensynet til borgernes behov skal gå hånd i hånd med kravene til faglighed og sikkerhed. Og ja, ufaglærte medarbejdere er ikke per automatik ligegyldige eller uengagerede. Mange møder borgerne med både omsorg og ansvarlighed. De fortjener ikke at blive stemplet som problemet.
Men interesser og god vilje kan ikke stå alene. Når opgaven handler om medicin, komplekse plejesituationer eller livets sidste fase, kræves uddannelse, ordentlig oplæring, tydelige kompetencegrænser og adgang til en erfaren kollega.
Kommunen må handle nu
Det afgørende nu er, at Kalundborg Kommune undersøger forholdene grundigt og uafhængigt. Ikke for at finde syndebukke, men for at finde ud af, hvad der gik galt, hvem der bar ansvaret, og vigtigst af alt: hvordan det forhindres fremover.
Seniorrådet og Ældre Sagen har med god grund udtrykt bekymring. Hvis man er pårørende til en ældre med medicinske behov, skal man kunne være sikker på, at vedkommende håndteres af kompetent personale. Den utryghed er ikke irrationel – den er berettiget.
Unge afløsere skal være en styrke for hjemmeplejen, ikke en risiko. Når kommunerne ikke har råd til at investere ordentligt i oplæring og sikkerhed, underminerer de både borgernes trivsel og chancen for at tiltrække nye talenter til faget.