Kent Nielsen har aldrig været vant til at være nr. 2. I en karriere som cheftræner har han siddet på direktørskabet i både Horsens, Brøndby, AaB, OB og Silkeborg. Men da han sidste sommer sagde ja til at blive landstræner Brian Riemers assistent, accepterede han en helt ny rolle – og nu sætter han ord på præcis, hvad det betyder.
»Jeg ser det som en sparringspartner. Der er forskel på cheftræneren og assistenten. Jeg kommer selvfølgelig med erfaring fra mange år med at stå på sidelinjen og stå i rollen som cheftræner,« forklarer Nielsen.
Han understreger, at hans værdi som assistent ligger i evnen til at aflæse møjebillederne og træne sin timing. »Jeg tror faktisk også, det handler om, at man kan læse, hvornår det er, man skal henvende sig til træneren, hvis kampen kører. Skal man tage fat i ham, når han er helt oppe at køre, eller hvornår skal man lige komme med sit input? Den erfaring – og den ro, jeg har – er noget af det, som jeg forsøger at bidrage med,« siger han.
Afviser cheftrænerspekulation
Med sin omfattende baggrund som cheftræner kunne det være nærliggende at antage, at Nielsen bærer på drømme om at overtage Riemers job, hvis muligheden byder sig. Men den forestilling fejer han kategorisk ad vejen.
»Jeg er en del af Brians team. Og hvis vi, Gud forbyde det, ikke får leveret resultater, og DBU mener, at nogle andre skal gøre det, så er jeg også en del af den sportslige ledelse,« siger han klart.
Han peger således på, at hvis landsholdsprojektet skulle strande, ville det ikke være hans mulighed at kaste sig over cheftrænerrollen – han ville være medansvarlig for situationen og deles skæbne med Riemer.
Aktiv rolle under kampene
Som assistent har Nielsen langt mere på sin pult end blot at sidde på bænken og nicke. Han er en aktiv del af træningsplanlægningen og kommer med løbende input under kampen.
»Her handler det om at komme med input til Brian om, hvordan det ser ud derinde,« forklarer Nielsen. »Skal vi ændre noget taktisk? Hvilke overvejelser skal vi gøre om ind- og udskiftninger?«
Han bidrager således til den løbende taktiske udvikling og er med til at forme de strategiske valg, som Riemer træffer. Det er en rolle, som Nielsen tilsyneladende har accepteret fuldt ud – ikke blot som en midlertidig springbræt, men som et vigtigt arbejde i sig selv.