Markant overrepræsentation i drabsstatistik
Et notat fra Justitsministeriet afslører en betydelig overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere blandt domfældte for drab og drabsforsøg. Ifølge dokumentet ‘Opgørelse over dømte indvandrere og efterkommere’, som B.T. har fået indsigt i, udgør denne gruppe 44 procent af de domfældte – samtidig med at de kun representerer 11 procent af Danmarks samlede befolkning.
I absolutte tal blev 54 personer dømt for enten drab eller drabsforsøg i 2025. Heraf var 12 indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens 12 var efterkommere af ikke-vestlig oprindelse.
Notatets tal understreger en statistisk uoverensstemmelse, som rejser spørgsmål om årsagerne bag den markante overrepræsentation.
Bandekriminalitet og socioøkonomiske faktorer
Forsker Lars Højgaard Andersen fra Rockwool Fonden peger på flere sammenhængende faktorer. Han fremhæver særligt bandekriminalitet og socioøkonomiske forhold som centrale årsager til overrepræsentationen.
»Banderne rekrutterer kriminelle i de lavere sociale lag, og der er mange ikke-vestlige indvandrere i denne gruppe. Altså en socioøkonomisk forklaring. Og da drab og vold er meget udbredt i bandemiljøet, giver det en overrepræsentation af mord og mordforsøg blandt ikke-vestlige indvandrere,« siger han.
Andersen forklarer, at bandekriminalitet i Danmark har undergået en strukturel forandring. De traditionelle rockerbander med deres hiarchiske opbygning er gradvist blevet erstattet af løsere netværk, ofte ledet fra udlandet. »Nu kan en bandeleder i Tyrkiet bestille en ung svensk mand til at begå et mord i Danmark. Det er et mere løst kriminalitetsbillede,« siger han.
Æresbegreber og kulturelle forhold
Ud over bandekriminalitet påpeger Andersen æresbegreber som en medvirkende faktor, især i tilfælde af partnerdrab og drab blandt nære relationer. Han understreger dog, at religionen islam ikke er en direkte årsag, men kan virke medvirkende gennem kulturelle værdier.
»Det kan være svært at adskille det religiøse fra det kulturelle. Særligt når det handler om islam, som ikke er så sekulær, som vi er vant til i Vesteuropa, og hvor der er nogle særlige dogmer for adfærd. Her spiller æresbegreber også ind som en forklaring,« siger han.
Andersen understreger, at forskningen på området stadig er i udvikling, og at flere forklaringer kan spille ind på den ulige fordeling blandt drabsmændene.
En konkret drabssag
Et eksempel på de omfattende sager er mordet på en mand fundet død i en parkeringskælder ved Johannes V. Jensens Allé på Frederiksberg i marts 2024. Manden var blevet skudt i ryggen og bag øret aftenen før.
En 27-årig mand fra Congo blev efterfølgende dømt for drabet. Han fik 15 års fængsel og udvisning for bestandigt. I retten blev drabet betegnet som »nøje planlagt, koldblodig og effektivt udført«. En mulig medgerningsmand blev senere udleveret fra Tyrkiet, og en medsammensvoren blev dømt for at skaffe gerningsvåbnet af vejen.