Journalister i Afrika lever uden løn og kontrakter: 84 procent censurerer sig selv

Lars Christensen
A newspaper, notebook, pen, and coffee cup on a desk.
Foto: StockSnap · Pixabay License

Ny undersøgelse blandt 1.586 journalister i 45 afrikanske lande viser, at over halvdelen ikke kan leve af jobbet, og at de fleste censurerer sig selv.

Mere end seks ud af ti afrikanske journalister kan ikke dække deres basale behov med indtægten fra journalistik. Det viser den første journalistledede undersøgelse på tværs af kontinentet af arbejdsvilkår, rettigheder, sikkerhed og mediefrihed.

Undersøgelsen er gennemført af Federation of African Journalists (FAJ) og forbundets medlemsorganisationer i Afrikas fem regioner med støtte fra UNESCO. Den bygger på svar fra 1.586 journalister i 45 afrikanske lande.

61 procent oplyste, at indtægten fra journalistik ikke dækker deres basale behov. 58 procent har oplevet forsinkede lønninger, og 62 procent har ingen skriftlig kontrakt.

Måneder uden løn og ingen sikkerhedsnet

I Centralafrika svarede 55 procent, at de havde oplevet lønrestancer på mellem tre og otte måneder inden for et enkelt år. Mange svarede desuden, at de hverken har sundhedsforsikring eller betalt ferie.

Freelancere og bidragydere står særligt udsat. Mange af dem mangler kontrakter, forudsigelig indtjening og social beskyttelse, men forventes alligevel at levere regelmæssigt og løbe samme risici som fastansatte.

FAJ’s rapport beskriver journalister, der klarer sig med bierhverv, lånte penge og godtgørelser fra eksterne kilder, herunder politiske “per diems”.

Selvcensur, trusler og udbrændthed

84 procent af de adspurgte praktiserer selvcensur hyppigt eller en gang imellem. 69 procent siger, at trusler har fået dem til at undgå bestemte historier.

65 procent af deltagerne har inden for de seneste tre år oplevet trusler eller intimidering i forbindelse med arbejdet. Mere end halvdelen føler sig sjældent eller aldrig sikre, når de rapporterer, og 78 procent har ikke adgang til juridisk støtte på arbejdspladsen.

Journalisterne peger også på chikane på nettet, digital overvågning og hackingforsøg, ofte uden adgang til kurser i digital sikkerhed. Kvindelige journalister er desuden udsat for seksuel chikane, kønsbaseret vold på nettet, ulige løn og udelukkelse fra lederstillinger. 44 procent rapporterer hyppig udbrændthed, og 47 procent har overvejet at forlade faget.

Der er store regionale forskelle. I Vest-, Central- og Sydafrika fremhæver undersøgelsen forsinket eller utilstrækkelig løn, mens politisk intimidering, anholdelser og juridisk chikane fylder mest i Øst- og Nordafrika.

Eksempler på fremskridt

Ghana beskrives i rapporten som et land med relativt stærk demokratisk forankring. Alligevel viste forskning fra 2023, at mange medarbejdere i mediebranchen tjente mellem 500 og 1.000 cedi om måneden, svarende til cirka 38,80 til 77,61 dollar. Freelancere levede ofte af transportgodtgørelser, provisioner eller sponsoreret indhold.

I Mauritanien besluttede regeringen i 2025 at give 1.860 medarbejdere på offentlige medieinstitutioner fast ansættelse. De fik permanente kontrakter, lige løn og goder, lægedækning, betalt ferie og pension efter mere end 30 års kampagnearbejde fra Association of Mauritanian Journalists, støttet af FAJ og International Federation of Journalists.

I Marokko giver en kollektiv overenskomst fra februar 2023, forhandlet af National Syndicate of Moroccan Journalists, kvalificerede journalister med over fire års erfaring en nettolønstigning på 2.000 dirham om måneden, svarende til 201 dollar.

I Namibia har den formelle registrering af Namibia Media Professionals Union givet mediefolk en anerkendt mulighed for at organisere sig og forhandle kollektivt. I november fik fagforeningen en markant forbedret aftale for ansatte på avisen The Namibian, der stod over for afskedigelser. Journalister i undersøgelsen beskrev dog fortsat lange arbejdsdage, ubetalt overarbejde og stillestående løn.

I Somalia har National Union of Somali Journalists stået i spidsen for en national handlingsplan for journalisters sikkerhed, der blev vedtaget i september 2022 efter høringer med journalister, regeringen og internationale partnere. Planen skal styrke journalisters sikkerhed, mediefrihed, adgang til information og beskyttelsen af kvindelige journalister.

Også Den Afrikanske Union har taget skridt. Unionens Fred- og Sikkerhedsråd har de seneste tre år i stigende grad behandlet mediesituationen i Afrika. I oktober opfordrede rådet til større beskyttelse af journalister, indsats mod straffrihed og stærkere sikring af adgangen til information.

Mest læste