Det er blevet markant mere utrygt at gå på arbejde som parkeringsvagt på de danske veje og pladser. Det er ikke længere kun grove ord, de ansatte må lægge øre til; fysiske overfald og farlige situationer, hvor biler bliver brugt som våben, er rykket tættere på. For at dæmme op for den udvikling har parkeringsselskabet Avantpark nu valgt at udstyre samtlige af deres vagter med kropskameraer.
En nødvendig indsats mod vold og trusler
Beslutningen om at indføre kameraerne kommer i en virkelighed, hvor respekten for vagternes arbejde er helt i bund, og hvor konflikterne blusser hurtigere op end før. De nye kameraer skal både virke præventivt og fungere som dokumentation, hvis en sag ender hos politiet.
Direktøren for Avantpark, Dan Kirk, fortæller, at arbejdsmiljøet har ændret karakter. Han peger på specifikke hændelser, der har gjort det nødvendigt at handle nu for at passe på medarbejderne.
“Jeg har ikke nogen, der fysisk er blevet slået ned, men der er nogen, der har prøvet at køre dem ned. Jeg har sågar også en, der er blevet jagtet i bil,” siger Dan Kirk, der er administrerende direktør for Avantpark.
Episoderne har ført til flere politianmeldelser, og her forventer selskabet, at videooptagelserne vil gøre en mærkbar forskel i opklaringsarbejdet.
Gennemsigtighed frem for overvågning
Selvom kropskameraer kan lyde som massiv overvågning, understreger Avantpark, at det ikke er tilfældet. Kameraerne optager nemlig ikke uafbrudt. De bliver først tændt, når vagten vurderer, at en situation er ved at køre af sporet, eller hvis der opstår en direkte konflikt.
For at sikre gennemsigtighed er der indført faste regler. Inden optagelsen startes, skal vagten tydeligt sige til modparten, at kameraet bliver tændt. Den procedure er afgørende for, at tiltaget ikke virker som en rød klud i ansigtet på folk.
Håbet er, at bevidstheden om, at alt bliver dokumenteret, vil få ophidsede bilister til at dæmpe sig. Erfaringer fra udlandet tyder på, at strategien virker. Avantpark er en del af den britiske koncern Parkingeye Ltd., som har brugt teknologien i over fem år med et fald i antallet af konflikter til følge.
Politiske ændringer skaber frustration i branchen
Indførelsen af kropskameraer er også en konsekvens af de politiske rammer for branchen. Tidligere kunne parkeringsselskaberne eftersende afgifter digitalt via e-Boks. Det betød, at vagten ikke nødvendigvis behøvede at sætte en fysisk kontrolafgift under vinduesviskeren, mens bilisten stod og kiggede på.
Men transportminister Thomas Danielsen (V) har ændret reglerne, så den digitale løsning ikke længere er en mulighed som standard. Det tvinger vagterne tilbage i de direkte konfrontationer. Michael Pagh-Schou, administrerende direktør i Smart Parking Danmark, ser det som en væsentlig årsag til de stigende spændinger.
“Det er jo noget andet, når den kommer to dage efter i e-Boks. Så har du slet ikke den aggressivitet, der skaber utryghed blandt parkeringsvagter,” siger han.
Smart Parking Danmark udelukker derfor ikke, at de vil følge i Avantparks fodspor og indføre lignende udstyr, hvis truslerne fortsætter.
Fremtiden på de danske parkeringspladser
Med over 3.500 parkeringspladser i Danmark er Avantpark en af de tunge drenge på markedet. Deres skridt mod øget sikkerhed kan meget vel blive startskuddet til en ny standard i branchen. Når de digitale løsninger begrænses politisk, må selskaberne finde andre veje til at sikre deres ansatte.
Selvom andre store aktører som Apcoa og Q-Park endnu ikke har meldt ud om lignende tiltag, følger branchen udviklingen tæt. For Dan Kirk og Avantpark er målet klart: Kameraernes tilstedeværelse skal sikre, at en parkeringsafgift forbliver en sag om økonomi – og ikke en trussel mod den personlige sikkerhed.