Israel vil ikke længere have kontakt med EU’s udenrigschef, Kaja Kallas. Beslutningen kommer fra landets udenrigsminister, Gideon Saar, som reagerer på oplysninger om, at Kallas under et lukket møde i Mexico skulle have sammenlignet Israel med apartheidstyret i Sydafrika.
Det oplyser Saar på det sociale medie X. Her skriver han, at han afbryder kontakten med EU-topdiplomaten, indtil hun trækker udtalelsen tilbage.
Ifølge den israelske udenrigsminister har Kallas hverken afvist, præciseret eller på anden måde svaret på beskyldningen om, at hun skulle have trukket paralleller mellem Israel og det tidligere sydafrikanske styre, som byggede på raceadskillelse og systematisk forskelsbehandling.
“Derfor har jeg intet andet valg som Israels udenrigsminister end at afbryde al kontakt med Kallas, indtil hun trækker den blodige ærekrænkelse tilbage, som hun rettede mod verdens eneste jødiske stat, som også er det eneste demokrati i Mellemøsten,” skriver Gideon Saar.
Sagen tager afsæt i en udtalelse, som ifølge Saar faldt under et lukket møde i Mexico. Der er ikke i den offentlige udveksling lagt yderligere dokumentation frem for ordlyden, og anklagen er derfor ikke bekræftet uafhængigt.
Kaja Kallas svarede efterfølgende selv på X, direkte henvendt til den israelske udenrigsminister. Her understreger hun, at EU ønsker at bevare dialogen med Israel og fortsat ser samarbejdet som vigtigt.
Men hun går samtidig videre til et af de mest følsomme stridspunkter mellem EU og Israel, nemlig de israelske bosættelser på Vestbredden. Kallas slår fast, at EU fortsat ser en tostatsløsning som den eneste realistiske vej til fred, hvor en palæstinensisk stat oprettes side om side med Israel.
“EU har fordømt de ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden, som i stigende grad gør det svært at nå det mål. Det er EU’s position,” skriver Kallas.
Hun forholder sig dog ikke direkte til, om hun faktisk har sammenlignet Israel med apartheidstyret i Sydafrika. Dermed står den centrale anklage stadig ubesvaret i offentligheden.
Konflikten føjer sig til en længere debat, som ofte har været skarp, om Israels behandling af palæstinensere, både i Israel og på den besatte Vestbred. Israel er gennem årene igen og igen blevet mødt med kritik for forskelsbehandling af jøder og palæstinensere, især når det gælder rettigheder, bevægelsesfrihed og adgang til land og ressourcer.
Begrebet apartheid bliver i den sammenhæng brugt af nogle kritikere om systemer, hvor befolkningsgrupper behandles forskelligt efter etnisk eller nationalt tilhørsforhold. For Israel er netop den betegnelse blandt de mest alvorlige anklager, fordi den kobler staten til et historisk regime, som internationalt blev fordømt for institutionaliseret racediskrimination.
Apartheidstyret i Sydafrika var kendetegnet ved en skarp opdeling mellem indbyggere med europæisk og afrikansk baggrund. Systemet byggede på lovfæstet adskillelse og omfattende forskelsbehandling i hverdagsliv, politik og adgang til samfundets goder.
At den israelske regering nu vælger at afbryde kontakten til EU’s udenrigschef, viser, hvor følsomt spørgsmålet er. Samtidig peger Kallas’ svar på, at EU ikke ændrer kurs i spørgsmålet om bosættelserne eller behovet for en tostatsløsning.
Dermed er der lagt op til ny diplomatisk spænding mellem Israel og EU på et tidspunkt, hvor forholdet i forvejen er præget af uenighed om krigen, besættelsen og fremtiden for de palæstinensiske områder.
Der er foreløbig ikke meldt noget ud om, hvordan bruddet konkret vil påvirke den løbende kontakt mellem Israel og EU-systemet. Men udmeldingen fra Saar markerer en klar politisk optrapning rettet mod en af unionens mest centrale udenrigspolitiske profiler.