Det årelange fjendskab mellem Israel og Iran eksploderede natten til mandag. Det israelske luftvåben har gennemført en række koordinerede angreb mod militære mål i både det vestlige og centrale Iran. Det sender rystelser gennem en region, der i forvejen balancerer på kanten af en regulær storkrig.
Det israelske militær bekræfter selv aktionen i et kort opslag på det sociale medie X. Selvom detaljerne fra officiel side er få, tegner der sig et billede af en meget omfattende operation. Iranske statsmedier og øjenvidner i området fortæller om voldsomme eksplosioner i flere vigtige byer – herunder hovedstaden Teheran samt Tabriz og Isfahan.
Strategiske mål under beskydning
Målene er næppe tilfældige. Isfahan huser vigtige dele af Irans militære infrastruktur og forskningscentre, mens Tabriz er et knudepunkt i den vestlige del af landet. Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at iransk stats-tv har bekræftet eksplosionerne. Men der er endnu ingen officielle meldinger om døde, sårede eller det præcise omfang af ødelæggelserne.
Angrebet kommer som et direkte svar på det, der skete få timer før. Her sendte Iran en byge af missiler mod Israel. Den iranske offensiv var en hævn for et israelsk angreb på Dahieh, en forstad til Libanons hovedstad, Beirut, søndag. Dahieh er kendt som en højborg for Hizbollah, som Iran støtter med både penge og våben.
Magtkampen mellem Trump og Netanyahu
Men det mest opsigtsvækkende er næsten ikke selve angrebet. Det er den diplomatiske krig, der nu raser mellem Israel og Donald Trump. Den tidligere præsident og nuværende præsidentkandidat har de seneste dage lagt et massivt pres på Benjamin Netanyahu for at undgå en direkte konfrontation med Iran.
Trump har offentligt sagt, at han er tæt på en historisk aftale med styret i Teheran. En aftale, han frygter falder på gulvet, hvis våbnene får lov at tale. Til det amerikanske medie Axios siger han:
“- Vi er meget tæt på en endelig aftale med Iran. Det bliver en god aftale. Jeg vil ikke have, at det hele eksploderer på grund af det, der sker nu,” lød det fra Trump.
Tonen over for Netanyahu har været usædvanlig hård. I et interview med Financial Times understregede Trump, at det er hans linje, der skal følges. Han lod ingen tvivl tilbage om, hvem der har magten:
“- Det er mig, der bestemmer. Det er mig, der tager alle beslutningerne. Han (Netanyahu, red.) bestemmer ikke,” sagde Trump til mediet.
Et brud på den skrøbelige ro
Nattens angreb er det mest alvorlige brud på den uformelle våbenhvile, der har varet siden april. Den aftale skulle ellers have skabt ro i en region, der i årtier har været præget af en “skyggekrig”, hvor parterne mest har angrebet hinanden via stedfortrædere eller cyberangreb.
Men ved at ramme iransk jord direkte har Israel krydset en rød linje. Historisk har Israel holdt sig til at ramme iranske interesser i Syrien eller Libanon. Men de direkte angreb på byer som Isfahan og Teheran flytter konflikten ind i en ny og langt mere uforudsigelig fase.
Nu er det store spørgsmål, hvordan Iran vil svare igen. Præstestyret står i et svært dilemma: Hvis de ikke gør noget, ligner de svæklinge. Men endnu et massivt missilangreb risikerer at starte en krig, der tvinger USA ind i kampene.
Hvad betyder det for fremtiden?
For de civile i både Israel og Iran betyder nattens angreb en hverdag med frygt og usikkerhed. Mens de diplomatiske telefoner gløder, står det klart, at Benjamin Netanyahu har valgt at prioritere Israels sikkerhed her og nu over de personlige advarsler fra Donald Trump.
Hvis Trump har ret i, at en aftale med Iran var tæt på, kan nattens bomber have ødelagt måneders diplomatisk arbejde. Omvendt mener man i det israelske militær, at kun kontant afregning kan stoppe Iran fra at støtte grupper som Hizbollah og Hamas. Verden venter nu på det næste træk i et storpolitisk spil, hvor indsatsen sjældent har været højere.