Det kan virke modsigelsesfuldt, men det er sådan det faktisk hænger sammen: de danske elpriser blev rekorddyre i 2026 – højere end noget år siden 2022. Alligevel ramte det ikke danskernes pengepunge så hårdt som man kunne forvente. Forklaringen ligger i de politiske beslutninger om at reducere elafgiften markant.
Ifølge Norlys havde danske elkunder i gennemsnit mindre ud af lommen end i 2025, når alle komponenter i den samlede elpris lægges sammen. Det skyldes, at elprisen ikke kun består af markedsprisen for strøm – der skal også betales moms, spottillæg, tariffer og den statslige elafgift.
Afgiften gjorde forskellen
Regeringen gjorde et betydeligt tiltag for at give danskerne mere økonomisk luft. Elafgiften blev skåret ned fra 0,72 kr. per kilowatt-time i 2025 til blot 0,01 kr./kWh i 2026. Den reduktion på omkring 99 procent gjorde, at det samlede regningsbillede blev væsentligt mindre belastet, selv om selve markedsprisen på el steg.
»For at give danskerne mere luft i økonomien valgte man fra politisk side at reducere elafgiften markant i 2026 og 2027. Derfor betaler elkunderne blot 0,01 kr./kWh i elafgift i år mod 0,72 kr./kWh sidste år,« forklarer Ellen Trolle, direktør i Norlys’ energiforretning.
Tilsving i anden retning
Trolle understreger vigtigheden af, at elkunder holder fokus på det samlede billede, selvom medierne og prisvarslerne kan signalere alarmisme. Hun er klar over, at det virker bekymrende at høre, at elprisen stiger, men hun minder om, at det ikke nødvendigvis betyder mindre forbrug – eller højere regninger.
For de danskere, der gerne vil spare på elregningen, har Trolle et konkret råd: in stedet for at låse elprisen fast over længere tid kan det være værd at vælge en variabel aftale. På den måde kan man følge elmarkedet dag for dag og justere sit forbrug, når priserne er lave – og eventuelt reducere forbruget, når de stiger.