Gasfyr-ejeren Alis Birgitte Schmidt på 74 år går og tænker på, hvordan hun skal spare på pengene den kommende vinter. Hun bor i et hus i Faaborg på Sydfyn, hvor fjernvarme ikke er en mulighed, og hun har ikke økonomi til at investere i en dyr varmepumpe.
»Det sted jeg bor, er der ikke mulighed for at få fjernvarme, og jeg har ikke råd til at investere i en dyr varmepumpe,« siger pensionisten, der bliver nødt til at beholde sit gasfyr trods stigende priser.
Hun frygter især en gentakelse af 2022, da højere energipriser sendte ekstra regninger ud til mange danske familier. Med øjnene rettet mod kommende vinter advarer hun om de strenge prioriteringer, der venter.
Så meget kan regningen stige
Selvom prognoserne indeholder usikkerhed, skønner eksperter, at en almindelig dansk husstand med gas som primær varmekilde formentlig vil få en samlet varmeregning for den kommende vinter, der er mellem to og tre gange højere end sidste vinter.
Verdensmarkedsprisen på gas er ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet steget med over 170 procent fra februar til september i år. Årsagen er en kombination af tomme gaslagre efter ekstrem kulde, geopolitiske spændinger og forsyningsforstyrrelser.
»Når vi kigger ned i prognoserne, er det især vinterens gaspriser og de cirka 250.000 danske husstande, der har gas som primær varmekilde, vi er bekymrede for,« siger Marlene Holmgaard Fris, administrerende direktør i Andel Energi.
Massivt salg af varmepumper
Stigningen i gaspriserne har fået danskerne til at søge alternativer. Salget af varmepumper – et både billigt og klimavenligt alternativ til gasopvarmning – steg med 430 procent over sommeren sammenlignet med samme periode sidste år.
For Alis Birgitte Schmidt betyder det manglende råd til en ny varmekilde, at hun må træffe hårde valg i hverdagen. »Jeg må spare på maden, og så må jeg sørge for at gå i mine varme sutsko og have striktrøje på,« siger hun.