Det kunne have været dagens store fejring på Gældsstyrelsen. Siden 2023 har 690.000 borgere fået afviklet deres gæld til det offentlige – politi, kommuner, skattevæsenet og andre statslige instanser. Men før champagneflaskerne åbnes, er der grund til at kigge nærmere på, hvad der reelt er sket.
Den tilsyneladende succes skjuler nemlig en vigtig sandhed: Gældsstyrelsen har ikke indsamlet denne gæld. Den har afskrevet den. Og det gør en stor forskel.
Den nemme løsning i stedet for den rigtige
I mange tilfælde har Gældsstyrelsen valgt at slette gælden fra bogen i stedet for at trække beløbene – ofte kun få tusinde kroner – fra skyldneres løn. Det ville have været muligt, men styrelsen har fundet et alternativ: eftergivelse.
Søren Bork Hansen fra Gældsstyrelsen har udtalt, at modregning i skat eller løntræk kun er “den sidste mulighed”. Problemet er, at det sender et signal til borgerne om, at gæld til det offentlige ikke behøver tages alvorligt.
Hvis man blot holder ud i mere end et år, er der en god chance for, at gælden bliver sløjfet helt – og dermed betalt af resten af skatteyderne.
687.000 skylder stadig massivt beløb
Mens man fejrer de 690.000, skal man ikke glemme, at næsten lige så mange – 687.000 borgere – stadig skylder penge til det offentlige. Det betyder, at problemet med gæld til staten slet ikke er mindre end før.
I 2025 skylder borgerne samlet 108 milliarder kroner til det offentlige. Til sammenligning blev der under valgkampen foreslået fem milliarder ekstra til folkeskolen, og der tales om en til to milliarder til en togforbindelse mellem Vestjylland og København. Gældsomfanget er således i en helt anden størrelsesorden.
Eftergivelse bør være undtagelsen, ikke reglen
Der findes naturligvis situationer, hvor gældssanering er den eneste realistiske løsning. Men hvis Gældsstyrelsen skal styrke retsfølelsen blandt borgerne, skulle eftergivelse af gæld være “den sidste mulighed” – ikke løntræk.
Det ville også være mere rimelighedskorrekt og kunne bidrage betydeligt til statens indtægter, hvis styrelsen prioriterede at få folk til at betale, hvad de skylder, også når det gælder det offentlige. Intet mindre end det.