Et forum blev hendes livredder
Psykisk sygdom handler ikke kun om den ramte selv. For mange pårørende bliver det en tilværelse præget af bekymringer, søvnløse nætter og frustrationer, der på både godt og ondt påvirker alle omkring dem – også venner og familie, der pludselig skal være sparringspartner og støttetelefon.
Det var først, da Mie Karmark ved et tilfælde stødte på et forum for pårørende til psykisk syge, at hun fandt et helt nyt perspektiv på sin egen situation. Her kunne hun møde andre, der forstod præcis, hvad hun gennemgik – uden at skulle forsvare sin søns sygdom eller føle sig alene med sine frustrationer.
“Jeg ville gerne selv have vidst, at det fandtes,” fortæller Mie Karmark, hvis søn kæmper med psykisk sygdom. Det blev ikke bare et møde mellem ligesindede. Det blev starten på en personlig forvandling.
Fra medlem til formand
Oplevelsen af at blive hørt og forstået – uden at skulle være stærk hele tiden – fik Mie Karmark til at ville gøre en forskel for andre. I dag er hun formand for samme forum, der reddede hende ud af magtesløsheden.
Hun kender prisen på at være pårørende til en psykisk syg. Man bliver både psykolog, sjælelig rygsæk og ofte også den eneste, der ved, hvor dårligt det virkelig står til derhjemme. Venner tirer sig, familiemedlemmer holder afstand, og der er få steder, hvor man kan sige sandheden uden at føle sig som en dårlig person.
“Det her forum blev det sted, hvor jeg kunne være ærlig,” siger Mie Karmark. “Og det ønsker jeg for så mange andre som muligt.”
Et stigende behov
Psykiske lidelser stiger blandt unge og voksne, og det betyder også flere pårørende, der føler sig splittede mellem at ville hjælpe og ikke at kunne gøre noget. Mie Karmarks mission som formand er klar: at gøre forummet mere synligt, så flere ved, at støtten findes.
Hun ved fra egen erfaring, hvor vigtigt det er at kunne møde mennesker, der ikke prøver at “fikse” problemet, men blot lytter og nikker genkendende. Hvor man kan dele frustrationerne uden at høre “Men du må jo være stærk for din søn” eller “Det er ikke så dårligt endda”.
Mie Karmark har besluttet at gøre en forskel – én pårørende af gangen.