Fra valgløfte til skraldespand
Da Socialdemokratiet gik til valg i marts, var formueskatten et af partiets mest markante løfter. Det skulle ramme de rigeste danskere og skulle være med til at finansiere velfærden. Men da regeringsgrundlaget blev lagt frem efter dannelsen af regeringen med SF, De Radikale og Moderaterne, var skatten væk.
Ikke fordi den blev nedstemt eller debatteret væk i forhandlingerne. Den blev simpelthen ikke nævnt som konkret forslag.
“Vi fandt kloge alternativer”
Alligevel mener finansminister Peter Hummelgaard (S), at formueskatten på en eller anden måde lever videre. I et interview med Information torsdag siger han:
“Ja, det synes jeg faktisk. Vi har fundet nogle kloge alternativer til den formueskat, som helt åbenlyst ikke havde den fornødne opbakning hverken i Folketinget eller i regeringen.”
Det er en interessant måde at formulere det på. Hummelgaard erkender altså, at formueskatten ikke havde opbakning – hverken blandt folketingspolitikere eller blandt regeringspartierne selv. Alligevel vil han gerne sige, at idéen ikke er død.
Massiv modstand fra erhvervslivet
Formueskatten mødte nemlig massiv kritik, da den blev præsenteret under valgkampen. Eksperter pegede på praktiske problemer med at implementere skatten, og flere topledere i dansk erhvervsliv truede åbent med at forlade landet, hvis den blev indført.
Det var ikke småting. Når nogle af landets mest indflydelsesrige erhvervsledere siger, at de pakker kufferterne, hvis en skatteform bliver vedtaget, er det et signal, som politikerne ikke kan ignorere. Især ikke når man skal danne regering med flere partier, der skal være enige.
Arv og boligsalg i fokus
Hummelgaard peger på, at regeringen stadig arbejder med spørgsmål om, hvordan samfundet skal beskatte forskellige typer af indkomst og formue. Det handler bare ikke længere om en direkte formueskat.
I stedet har regeringen nedsat en kommission, der skal se på beskatning af boligsalg. Derudover er der planer om at se på arvebeskatning. Det er mindre kontroversielt end en formueskat, men det handler stadig om at få flere penge ind fra dem, der har mest.
Finansministeren argumenterer således for, at selv om løftet blev brudt, så blev intentionen bag løftet ikke helt glemt. Det er en klassisk politisk manøvre – når plan A ikke virker, omtales plan B som en naturlig fortsættelse af plan A.
Spørgsmålet er, hvad vælgerne tænker
For Socialdemokratiet var formueskatten et stort løfte til vælgerne. Det var ikke en lille detalje i partiets program – det var en af de ting, som partiet gik til valg på. At det nu bliver erstattet af mindre synlige tiltag på arv og boligsalg, er en betydelig nedtoning.
Hvorvidt vælgerne ser det som en naturlig udvikling eller som et brudt løfte, bliver tiden vise. Men Hummelgaards udtalelse viser i hvert fald, at regeringen er klar over, at formueskatten var et stort løfte, som ikke blev indfriet – og at der derfor skal nogle forklaringer til.