Siden 1980 er afslaget på prøveløsladelse steget fra 10 procent til 62,4 procent. Det viser statistik fra Danmarks Fængsler, som Justitsmonitor og Politiken har fået aktindsigt i.
Udviklingen tegner et billede af en institution, der ikke følger sin egen vejledning. Ifølge prøveløsladelsesvejledningen skal løsladelse være normalen, når to tredjedele af straffen er afsonet. Afslag skal kun gives i særlige tilfælde, hvor det “i nogen tilfælde” synes oplagt.
Men tallene fortæller en anden historie. I 2015 var afslagsprocenten steget til 26 procent. I 2024 lød tallet på 59 procent. Og per april 2026 er den nået op på 62,4 procent.
Straffelovrådet fastslog allerede i 1987, at det kun skulle være en mindre gruppe af indsatte, der fik afslag på grund af “utilrådelighed”. Denne vurdering synes ikke at have påvirket praksis i dag.
Tidligere fængselschef Hans Jørgen Engbo peger på, at definitionen af “utilrådelighed” har ændret sig markant over årene. “Ordet er gået fra at betyde, at der ikke må være en betydelig risiko for, at den dømte begår ny kriminalitet, til at indebære næsten obligatoriske udslusningsforløb og ulovlig brug af mobiltelefon,” forklarer han til Politiken.
Det betyder, at indsatte i dag bliver vurderet efter andre kriterier end tidligere. Hvor det engang handlede om risikoen for ny kriminalitet, handler det nu også om adfærd i fængslet og deltagelse i specifikke programmer.
Danmarks Fængsler erkender problemet. Ifølge et notat har styrelsen stort fokus på at nedbringe antallet af afslag. “Vi er meget opmærksomme på den stigende afslagsprocent. Vi er derfor i gang med at undersøge, hvad den nærmere baggrund for udviklingen er,” skrev styrelsen tidligere til Justitsmonitor.
Straffelovrådet har også gjort sit for at påvirke udviklingen. I 2024 sendte rådet en række anbefalinger til daværende justitsminister Peter Hummelgaard (S) om brugen af prøveløsladelse. En af de konkrete forslag var at halvere kravet til afsonet straf.
“Det bør overvejes i visse tilfælde at give mulighed for prøveløsladelse, når halvdelen af straffen – og mindst to måneder – er udstået, hvis den dømte accepterer vilkår om samfundstjeneste og eventuelt andre vilkår,” skrev rådet.
Også tidligere har regeringen forsøgt at gribe ind. I 2021 fremlagde den socialdemokratiske regering et lovforslag, der skulle give justitsminister Nick Hækkerup mulighed for at løslade bestemte fanger for at lette presset i de danske fængsler.
Spørgsmålet er nu, om de nye anbefalinger fra Straffelovrådet vil få betydning for praksis. Hidtil har udviklingen gået den modsatte vej af, hvad både vejledninger og eksperter anbefaler.