Valgkampens slutspurt i USA er præget af en bølge af politiske annoncer, der trækker Jeffrey Epstein frem i lyset igen. Kandidater og udenforstående grupper har brugt mere end 35 millioner dollars på Epstein-relaterede reklamer ifølge en analyse fra CNN. En analyse fra Washington Post viser, at demokraterne har brugt over 40 millioner dollars på sådanne annoncer fordelt på seks centrale senatskampe.
Annoncerne forsøger at vække en følelsesmæssig reaktion hos vælgerne ved at beskylde republikanske kandidater for at have “beskyttet” Epstein, den berygtede pædofile, der blev anklaget for at have drevet et sexhandelsnetværk med mindreårige.
Familiemedlemmer bruges i angreb
I Colorado er den republikanske kandidat Jeff Crank målskive for annoncer, der fremhæver, at han stemte imod en frigivelse af Epstein-filerne. I en af reklamerne hævder familiemedlemmer til Virginia Giuffre – en kvinde, der overlevede Epsteins overgreb og tog sit eget liv sidste år – at Crank “dækkede over Epsteins forbrydelser for at beskytte Donald Trump”.
Cranks kampagne afviser karakteristikken og kalder annoncen for “bevidst vag”. Ifølge kampagnen var Cranks holdning, at han ville stemme imod frigivelsen, indtil han kunne være sikker på, at oplysninger om ofrene var ordentligt sløret. Kampagnen betegner det desuden som “beklageligt”, at modstanderen Jessica Killin “udnytter en sørgende familie med hjælp fra Washington-demokraterne”.
I Iowa beskyldes den republikanske senatskandidat Ashley Hinson for at have stemt for at “beskytte sine donorer” ved ikke at stemme for frigivelsen af Epstein-filerne. I en kampagnefilm sagde Hinson: “Denne uge måtte jeg forklare mine drenge: ‘Nej, mor beskytter ikke pædofile,'” som svar på angreb over Epstein-filerne.
En mere nuanceret virkelighed
Det, mange af annoncerne undlader at nævne, er, at næsten samtlige republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus endte med at stemme for Epstein Files Transparency Act, da lovforslaget kom til afstemning. Det skete dog på et tidspunkt, hvor Donald Trump havde skiftet holdning og signaleret sin opbakning til lovforslaget.
Trump kendte Epstein i 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne og modsatte sig i første omgang den såkaldte discharge petition – en procedure til at tvinge en afstemning igennem uden om de normale lovgivningsskridt. Det vakte vrede fra fremtrædende Trump-vælgere. Siden skiftede Trump kurs under pres fra allierede og gav dermed de republikanske lovgivere grønt lys til at stemme for.
Republikanerne er selv gået til modangreb. Under en debat i Georgia beskyldte den republikanske kandidat Mike Collins sin demokratiske modstander Jon Ossoff for at have modtaget kampagnebidrag fra tech-milliardæren Reid Hoffman, der havde forbindelser til Epstein. Hoffman har sagt, at han kun kendte Epstein gennem fundraising-sammenhænge og fortryder det. “Du kan hævde at bekæmpe Epstein-klassen, men jeg kan fortælle dig, at dette opkald kommer inde fra huset, og Epstein-klassen står på scenen lige nu – og det er dig,” sagde Collins.
Anklager der ikke holder stik
I Florida er den republikanske kandidat Jimmy Patronis angrebet for angiveligt at have kaldt en efterforskning af Epstein for “spild af tid”. Men den formulering er ikke præcis. Det, Patronis sagde til en lokal radiostation, var, at han ikke havde noget imod en fuld frigivelse, men at hele sagen var “et kæmpe energi- og tidsslugende projekt til syvende og sidst”.
I New Mexicos guvernørvalg har en udenforstående gruppe frigivet en annonce, der beskyldte den demokratiske kandidat Deb Haaland for at have fløjet i Epsteins privatfly og have modtaget “titusindvis af dollars fra Epstein-virksomheder”. Haaland fløj ikke i Epsteins fly, men tog i 2014 en chartret flyvning, der var booket af et af Epsteins selskaber. Haaland har sagt, at hun var uvidende om, at den chartrede flyvning var ejet af et Epstein-ejet selskab.
Valgkampens brug af Epstein-sagen illustrerer, hvordan et følelsesladet emne kan forvandles til et politisk våben – selv når fakta bag anklagerne er langt mere sammensatte, end de korte reklameklip lader forstå.