Pesten er vendt tilbage på nyhedsoversigterne – og denne gang ikke fra det 14. århundrede, men fra et russisk laboratorium i Sibirien. En kvindelig forsker i 20erne er død af det, der menes at være lungepest, og omkring 200 af hendes nærkontakter er blevet sendt i karantæne. Det hele kom frem efter en rapport fra det belarussiske oppositionsmedie Nexta.
Historien har vakt bekymring på sociale medier verden over, men ifølge professor i epidemiologi og centerleder af PandemiX, Lone Simonsen, er der ingen grund til at være nervøs for Danmarks vedkommende. Hun blev landskendt som »Corona Lone« under coronapandemien og er blandt landets førende forskere inden for pandemierne.
En sygdom med indbygget bremse
»Der er ingen risiko for, at det spreder sig til Danmark. Det er en helt anden situation end med corona, som var en effektiv luftbåren sygdom, hvor man kunne smitte uden symptomer. Pest er derimod en højdødelig sygdom,« forklarer Lone Simonsen.
Det lyder måske paradoksalt, men netop den høje dødelighed er faktisk en fordel set med epidemiologiske øjne. Når en sygdom dræber hurtigt, er den nemmere at opspore og bremse. Pesten smitter blandt andet gennem gnavere, og i dag kan den behandles effektivt med antibiotika – noget helt anden end situationen under den sorte død i 1347-1353, hvor 30-60 procent af Europas befolkning døde.
Russisk hemmeligholdelse vækker mistanke
Hvad der får ekspertens alarmklokker til at ringe, er dog noget helt tredje. »Jeg undrer mig over, at russiske sundhedsmyndigheder ikke melder ud, hvad hun døde af. Det er lidt ubehageligt,« siger hun.
Lone Simonsen kendte selv ikke det pågældende Anti-Pest Institute i Irkutsk før sagen kom frem, men forklarer, at instituttet blandt andet overvåger sygdomme, som udgør en risiko i regionen. Manglen på transparens fra russisk side har vækket spekulationer blandt virologer i hendes internationale netværk.
»Det bliver man jo, når man ikke ved, hvad for en bakterie det er. Man får ideen om, at der er mere til det, end vi ved, og begynder at spekulere i, om der kunne være en bioterror-motivation,« siger Lone Simonsen.
Laboratorieuheld er ikke usædvanligt
Hun understreger dog samtidig, at laboratorieuheld med farlige bakterier slet ikke er usædvanlige – selv ikke på laboratorier med høj sikkerhed. Og hun forventer ikke, at sagen udvikler sig til noget større.
»Jeg tror, det er et af de tilfælde, hvor vi kommer op i det røde felt, og så om en måned hører vi ikke mere til det,« siger hun.
Nyheden har spredt sig verden over, og amerikanske myndigheder har meldt ud, at de holder øje med udviklingen. Men mens nogle spekulerer på sociale medier om, hvorvidt pesten vil sprede sig til hele Rusland, har Danmark altså ifølge en af landets øverste epidemiologer intet at frygte.