Medierne blæser naturfrygten ud af proportioner
Ulvedebatten raser. Egeprocessionslarven lukkede institutioner og fyldte avisspalter. Giftplanter og dræbergopler udgør efter mediernes beretning en daglig trussel. Samlet set skaber den strøm af dramatiske historier en grundløs frygt for naturen – en frygt som eksperter nu mener er helt ude af proportioner.
“Den voldsomme frygt for larver, ulve, flåter, fjæsing og planter bliver blæst ud af proportioner. Det er ikke bare naturangst, det er hysterisk,” siger Rune Engelbreth Larsen, forfatter, idehistoriker og medlem af Naturfagligt Udvalg i Danmarks Naturfredningsforening.
I Odense blev egeprocessionslarven til en mediekrise, der lukkede institutioner og førte til borgermøder og demonstrationer. Ulven dukkede op tæt på mennesker – og i Egtved blev ponyen Bellami dræbt. Og det er netop sådan en begivenhed, som fylder meget i debatten. Men ifølge Larsen er der en stor forskel på at være bange for noget og på at forfalde til hysteri.
Det handler ikke om at affejedge relle farer
Spørgsmålet er selvfølgelig berettiget: Er det ikke at affærdige mennesker, som har mistet husdyr eller fået alvorligt udslæt af vild pastinak? Larsen er ikke uenig i, at der kan være reelle farer – men påpeger at proportionerne er blevet skæve.
“Der er ikke noget galt i at være bange for ulven og undgå en giftig plante. Problemet er, at man pisker det op til noget helt ud over alle grænser,” siger Rune Engelbreth Larsen.
Han og andre eksperter efterlyser mere indsigt og mindre dramafikation. Fakta burde betyde noget – men det betyder ifølge Larsen meget lidt i naturdebatten.
Vi er blevet fremmede over for naturen selv
Ifølge Rasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet på Aarhus Universitet, er det ikke naturen der har ændret sig – det er vi. “Det er jo også et tegn på, at vi er uvante med naturen. Og når der så kommer et nyt dyr, ulven eller egeprocessionsspinderen, så går vi i en eller anden form for panik,” siger han.
Larven, der i medierne bliver kaldt “en larve fra helvede”, er ikke ondsindet. “Den kommer ikke fra helvede, den larve. Den er simpelthen bare en af de magiske skabninger på planeten Jorden. Et tegn på, at der er liv,” understreger Ejrnæs.
Professoren anerkender, at der er praktiske udfordringer, når naturen ændrer sig – og at store dyr kan holdes ude med hegn. Men han slår fast: “Man er simpelthen nødt til at finde en måde at leve sammen med små dyr. Den der ide om, at man bare kan fjerne alt, hvad der er uønsket, den holder ikke.”
Naturvejledere: Naturen er ikke kun smuk
Rune Kjærgaard Lange, naturvejleder på Naturskolen i Kolding, arbejder dagligt med at ændre børnenes forhold til naturen. Hans budskab er ligetil: vi må acceptere, at naturen ikke kun består af smukke blomster og nuttede dyr.
“Vi skal blive bedre til at acceptere, at der ikke kun findes smukke blomster og nuttede dyr. Der findes også blomster, der stikker eller er giftige, og der findes jo også dyr, der bider,” siger han.
Men selvom Danmark har haft naturvejledere siden 1990’erne, er det ikke lykkedes at gøre befolkningen klogere på naturen. “Naturdannelsen og viden om naturen har været faldende, på trods af at vi har haft mennesker, der fra starten af var defineret til at gå ud og højne naturforståelsen,” konstaterer Lange.
Eksperterne vil have proportioner tilbage
Både Ejrnæs og Larsen efterlyser flere historier, hvor fagfolk får mere plads i medierne. Det handler ikke om at ties ned eller bagatellisere, men om at få perspektiv tilbage.
“Vi skal selvfølgelig høre alle sider i debatten, men det er også vigtigt, at der er proportioner i det. Fakta betyder noget, men det er begyndt at fylde meget lidt i naturdebatten,” slutter Rune Engelbreth Larsen.