Blodprop sker ikke uden varsel – hvis du ved hvad du skal se efter
Hver anden dansker får problemer med hjertet på et tidspunkt i livet. For 675.000 danskere er det allerede realitet – de lever dag til dag med en eller anden form for hjerte-kar-sygdom. Men det værste er måske dette: De fleste aner først, at noget er galt, når katastrofen slår til. Når blodproppen kommer. Når årerne er blevet forkalkede. Når hjertesvigtene sætter ind.
Det må ikke være sådan, siger Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen. “For da er det for sent.”
Og her kommer det gode nyt: “Vi ved, at cirka halvdelen af alle hjertesygdomme kan forebygges. Derfor vil vi gerne have, at man opdager hjerteproblemer tidligere, så man med gode og sunde vaner kan rette fokus mod tidlig forebyggelse.”
Du kan ikke mærke det – men et enkelt tal kan være dit livline
Det tricksy ved hjertesygdom er, at kroppen sender ingen sirener, før det virkelig går galt. Dit blodtryk kan være farligt højt uden at du føler noget som helst. Kolesterolniveauet kan være gennem taget, og du har ingen idé om det. Der er ingen lamper der blinker, ingen advarselssignaler i hverdagen.
“Men har du trykken for brystet, hjertebanken eller bliver du for hurtigt forpustet, kan det være et advarselstegn,” siger Gislason.
En blodprøve, en blodtryksmåling og et ærligt blik på dig selv – det kan være det, der redder dit liv. “Når man rammer 40erne, er det en god idé at få tjekket sine tal,” foreslår forskningschefen. “Tallene kan være et vink med en vognstang om, at nu går det ikke længere.”
Sofakartoffelnationen Danmark sygner hen
Der er dårlige nyheder fra Europas statistikkontor, Eurostat. Danskere har færre “sunde leveår” end borgere i stort set alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Vi har i gennemsnit kun 62,4 sunde år, før sygdommen rammer os. Svenskerne? De har 67,5. Italienerne? Hele 73,4.
Og det værste er: meget af det skyldes faktorer, vi selv kan ændre. “Det er betænkeligt, at den store forskel skyldes faktorer, som vi kan lave om på. For eksempel at rygning og alkohol er et større problem i Danmark end i andre lande,” siger Gislason.
Det betyder også, at Danmark ikke skal acceptere at være forbedringspotentiale. Vi kan gøre noget ved det. Nu.
Sådan sværter du op inden det er for sent
Hvis blodprøven viser, at alt er fint, bør du få tjekket dine tal igen hvert femte år. Men hvis der dukker problemer op – hvis blodtrykket er højt eller kolesterollet er for meget – så er der gode muligheder for at forhindre udviklingen af rigtig hjertesygdom.
Hvad skal du så gøre? Det er ikke så kompliceret. “Man kan med fordel sætte fokus på sund kost, motion og søvn for at passe på sit blodtryk,” siger Gislason.
Og her kommer det virkelig gode nyt: du skal ikke løbe maraton. Ifølge Hjerteforeningens nye kampagne kan bare 20 minutters gang – eller bare fire minutters aktivitet med højintensitet – dagligt reducere risikoen for hjertesygdom med hele 20 procent.
Du behøver ikke at stå alene med det
Rygning? Stop det. Stillesiddende livsstil? Få dig op ad stolen. Overvægt? Tag nogle kilo af. Stress? Find måder at slappe af på. Diabetes? Det skal håndteres.
For nogle betyder det medicin. For andre betyder det at droppe røgene eller en større livsstilsomlægning. Men pointen, som Gislason understreger, er vigtig: “Der er så meget at vinde.”
Og du skal ikke klare det alene. “Nogle vil det være medicin der skal til, for nogle vil et rygestop eller en livsstilsomlægning gøre en forskel. Pointen er at man ikke skal stå alene med det, men kan få hjælp hos sin læge.”