Ebolaudbruddet i Den Demokratiske Republik Congo er vokset til 933 bekræftede smittetilfælde, og dermed nærmer tallet sig 1000. Samtidig er 245 mennesker døde, mens 80 patienter er blevet raske nok til at blive udskrevet fra landets behandlingscentre.
Det oplyser landets sundhedsminister, Samuel Roger Kamba, til journalister i Ituri-provinsen, som er et af de hårdest ramte områder i den østlige del af landet.
Udviklingen viser, at udbruddet fortsat ikke er under kontrol. Det gælder især i de østlige provinser, hvor sygdommen har fået fodfæste i områder, der i forvejen er præget af mange års konflikt, ustabilitet og svage sundhedssystemer. Og netop den kombination gør det sværere at opspore smittede, isolere patienter og beskytte sundhedspersonale.
I et opslag på det sociale medie X roser sundhedsministeren det medicinske personale, der arbejder under vanskelige forhold for at begrænse smitten.
Ebola er en alvorlig virussygdom med høj dødelighed. Smitten overføres ved direkte kontakt med kropsvæsker fra personer, der er syge. Det betyder, at sygdommen kan sprede sig hurtigt i familier, på behandlingssteder og i lokalsamfund, hvis ikke smittekæderne bliver brudt i tide.
De første tegn på sygdommen kan minde om influenza. Patienter får ofte feber, hovedpine og udtalt træthed. Senere kan sygdommen udvikle sig med opkast, diarré og svigt af kroppens organer. Hos nogle patienter opstår der også indre og ydre blødninger, som er blandt de mest frygtede komplikationer ved ebola.
Det aktuelle udbrud skyldes den sjældne ebolavariant bundibugyo. Ifølge de tilgængelige oplysninger findes der hverken en godkendt vaccine eller en godkendt behandling målrettet netop denne variant. Det gør indsatsen endnu mere afhængig af hurtig opsporing, isolation, basal behandling og beskyttelse af sundhedspersonale.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vurderer, at dødeligheden i det nuværende udbrud ligger på mellem 30 og 50 procent. Det placerer sygdommen blandt de mest alvorlige infektionsudbrud i regionen i nyere tid, selv om dødeligheden kan variere alt efter, hvor hurtigt patienter kommer i behandling, og hvor godt sundhedsvæsnet kan følge med.
Smittens epicenter ligger i Ituri-provinsen, men også Nordkivu og Sydkivu er hårdt ramt. De tre provinser har i årevis været præget af væbnede konflikter og stor usikkerhed. Det betyder blandt andet, at sundhedsarbejdere kan have svært ved at nå frem til patienterne, og at overvågningen af sygdommens spredning bliver mere usikker.
Udbruddet er heller ikke længere begrænset til DR Congo. Sygdommen har spredt sig til nabolandet Uganda, hvor flere personer både er blevet smittet og er døde. Dermed er der tale om en regional sundhedskrise, som kræver koordinering på tværs af grænser og myndigheder.
Den internationale indsats er allerede i gang, og Danmark har også meldt sig på banen. Udenrigsministeriet oplyste for få dage siden, at Danmark vil støtte ebolaindsatsen med 33 millioner kroner.
Midlerne skal bruges til den internationale indsats i både DR Congo og Uganda. Pengene skal blandt andet gå til bedre sygdomsovervågning, forebyggelse af smitte, behandling af patienter og beskyttelsesudstyr til det personale, der arbejder tæt på de syge.
Det er netop den slags indsatser, der ofte bliver afgørende, når et ebolaudbrud skal bremses. Hurtig registrering af nye tilfælde, opsporing af nære kontakter og adgang til sikkert udstyr kan være forskellen på lokal smitte og en bredere epidemi. Men når udbruddet samtidig rammer konfliktområder, bliver selv de mest grundlæggende sundhedsopgaver langt mere komplicerede.
De nye tal viser derfor ikke kun, at smitten fortsætter. De viser også, hvor sårbart et udbrud er, når det rammer områder med uro, begrænset infrastruktur og et presset sundhedsvæsen. For myndighederne i DR Congo og de internationale hjælpeorganisationer handler de kommende uger om at forhindre, at de 933 tilfælde bliver begyndelsen på et endnu større udbrud.
/ritzau/Reuters