Skældeord, skub og spyt. Problemerne på Danmarks jernbaner rammer ikke kun passagererne, der venter på deres tog – de rammer også DSB’s ansatte direkte på egen krop.
Dansk Jernbaneforbund påpeger, at især togførerne mærker konsekvenserne af den seneste tids massive forsinkelser og aflysninger. Når togene ikke kører efter planen, kanaliseres passagerernes frustration mod det nærmeste mål: det togpersonale, der står forrest.
Medarbejdere i krise
Forbundsformand Preben Pedersen beskriver situationen som kritisk. “Der er ingen tvivl om, at det er en hård tid. Vi får henvendelser fra folk, der græder. Bægeret bliver fyldt,” siger han til TV 2 Øst.
De verbale angreb er det mest hyppige problem. Ansatte bliver mødt med vrede og skældeord, når de skal håndtere utilfredse rejsende. Men det stopper ikke der. Nogle medarbejdere har oplevet fysiske overgreb – at blive skubbet – og enkelte er blevet spyttet på.
DSB selv erkendte problemet og betegner det som uacceptabelt, når passagerernes vrede går ud over personalet, der har så lidt indflydelse på togenes afgang.
Tallene fortæller historien
Problemernes omfang bliver synlig i DSB’s punktlighedskurve. I første halvår af 2026 ankom kun 62,8 procent af togene til tiden – et markant fald fra kontraktens krav på 75 procent. Den forskel på næsten 13 procent betyder tusinder af forsinkede og aflysede afgange, der giver passagererne grund til vrede.
Hver eneste aflysning eller forsinkelse er potentielt et møde mellem frustreret passager og overbelastet togfører eller konduktør, der selv er presset af situationen.
DSB søger løsninger
For at imødekomme problemerne arbejder DSB på flere fronter. Selskabet sætter ind med bedre information til passagererne – så de hurtigere bliver klar over forsinkelser eller aflysninger – og ekstra personale på stationerne, når trafikken bryder sammen og situationen bliver kaotisk.
Men på kortere sigt handler det om at beskytte de ansatte, der dagligt møder konsekvensen af en jernbaneinfrastruktur under pres. For Dansk Jernbaneforbund og dets medlemmer er det klart: når togene ikke kører, er det ikke togpersonalet, der skal tage slaget.