Nyhedsredaktioner verden over oplever et dramatisk trafikfald, mens kunstig intelligens gradvist overtager den rolle, mennesker hidtil har søgt information igennem: læsningen af journalistik. Det er ifølge retsdokumenter fra New York Times’ søgsmål mod OpenAI og Microsoft ikke bare en bekymring blandt redaktører – det er også blevet erkendt af topledelsen i de store AI-virksomheder selv.
I retsakterne omtaler ledende Microsoft-medarbejdere fænomenet som en »dødsspiral« – eller »doom loop« på engelsk. Tanken er simpel, men alarmerende: AI-modellerne bliver trænet på artikler fra etablerede medier, men når brugerne søger information, får de svarene direkte fra AI’en i stedet for at klikke sig ind på mediernes hjemmesider. Dermed falder trafikken, mediernes indtægter svinder, og evnen til at investere i grundig journalistik forsvinder. Samtidig har AI-modellerne mindre kvalitetsjournalistik at lære af – en selvforstærkende nedadgående spiral.
»Det er meget klart problematisk for etablerede publicister, det, der foregår nu. Jeg kan ikke sige det på anden måde,« udtalte Rasmus Kleis Nielsen, professor på Københavns Universitet og tidligere leder af Reuters Institute på Oxford, ifølge kilderne.
Kulturminister går i offensiv
Problemet er ikke længere teoretisk. Danmark og verden over ser konkret dokumentation for, at læsertrafik til nyhedsmedier falder markant. Frygten blandt redaktører er velbegrundet: hvis AI-modeller kan give læserne svarene uden at kanalisere dem igennem den grundige recherche, som professionel journalistik kræver, hvor er motivationen så for at oprette mere journalistik?
Kulturminister Zenia Stampe har signaleret, at regeringen ikke blot vil se til mens dansk medielandskab eroderes. Hun varsler en kamp for at sikre mediernes overlevelse i en verden, hvor kunstig intelligens bliver stadigt vigtigere. Det kan omfatte alt fra regulering af, hvordan AI-virksomheder må bruge mediers indhold, til direkte økonomisk støtte til dansk journalistik.
Demokratiet på spil
Faren ved »doom loop«-scenariet strækker sig langt ud over mediernes forretningsmodeller. Hvis professionel journalistik forsvinder eller blive radikalt forsvækket, bliver det vanskeligere at afsløre magtmisbrug, faktatjekke påstande fra politikere og virksomheder, og holde samfundets magthavere til ansvar. Det er præmissen for det, vi kalder et oplyst demokrati – en samfundsform der afhænger af, at borgerne har adgang til pålidelig information.
Spørgsmålet om, hvem der skal betale for den journalistik, som samfundet er afhængigt af, er ikke nyt. Men det er blevet mere presserende. AI-virksomhederne har bygget multi-milliard-dollar-forretninger på at bruge mediers artikler som træningsdata, uden at dele indtægterne eller yde kompensation. Retssagerne mod OpenAI og Microsoft handler blandt andet netop om dette – skal der være juridiske konsekvenser for at bruge journalisters arbejde uden tilladelse?
Tiden til handling bliver kortere. Hvis danske og internationale nyhedsmedier ikke finder en vej ud af »doom loop«-spiralen – enten gennem øget betalingsvilje fra læsere, regulering fra regeringer, eller kompensation fra AI-virksomheder – risikerer vi at miste en væsentlig institution i det demokratiske system.