Stemningen på Christiansborg har ændret sig markant de seneste dage. Normalt er en ny ministerliste lig med en frisk start og ny energi, men Mette Frederiksens seneste rokade har i stedet efterladt en lugt af brændt jord i de socialdemokratiske kontorer. Statsministeren plejer at styre sit parti med hård hånd. Men nu er hun havnet i et stormvejr, der ikke kommer udefra, men indefra.
En rokade med store efterskælv
Rokaden i toppen var mere end bare en praktisk øvelse. Den har sat gang i snakken om, hvem der er inde i varmen, og hvem der er røget ud i kulden. I Socialdemokratiet har loyalitet altid været alt. Derfor er de mange lækager til pressen et usædvanligt tegn på, at der er sprækker i toppen.
Kritikken fra de anonyme kilder i gruppen handler især om favorisering. Flere medlemmer føler, at magten er samlet på alt for få hænder, og at ministerposterne er givet efter personlige venskaber frem for politisk behov. Det her handler ikke bare om sårede følelser. Det handler om selve fundamentet under statsministeren.
“Situationen er ekstremt farlig for Mette Frederiksen,” lyder vurderingen fra politisk kommentator Marchen Neel Gjertsen i en analyse af det nuværende politiske klima.
Tavshedens larm på gruppemødet
Torsdag eftermiddag var spændingen til at tage og føle på, da Mette Frederiksen mødte sin folketingsgruppe. Mange forventede, at kritikerne ville sige noget, men i stedet blev mødet præget af en larmende tavshed. Ingen af de utilfredse medlemmer turde tage ordet og udfordre statsministeren direkte foran de andre.
Men man skal ikke tage fejl af tavsheden. Det er ikke det samme som accept. Erfarne folk på Borgen ved, at modstanden i Socialdemokratiet ofte lever i det skjulte, indtil den pludselig eksploderer. Når kritikken i stedet kommer via anonyme citater i pressen, tyder det på en dyb mistillid til de interne linjer. Hvis man ikke kan tale frit internt, går man til medierne for at lægge pres på toppen.
Historisk perspektiv: Disciplin under pres
For at forstå alvoren skal man kende Socialdemokratiets historie. Partiet har overlevet i årtier ved at stå sammen som en urokkelig enhed. Under Mette Frederiksen er disciplinen blevet strammet endnu mere, og det har været nøglen til hendes succes. Men når disciplinen knækker, som vi ser tegn på nu, risikerer hele korthuset at vælte.
Tidligere statsministre har lært det på den hårde måde: En utilfreds folketingsgruppe er den hurtigste vej til politisk lammelse. Hvis Mette Frederiksen mister grebet om sine egne, bliver det umuligt at styre de svære forhandlinger med både støttepartier og oppositionen. En regering, der ligger i krig med sig selv, har sjældent overskud til at lede landet.
Turbulens eller begyndelsen på enden?
Fra ledelsens side forsøger man selvfølgelig at tale problemerne ned. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har forsøgt at dæmpe gemytterne ved at kalde situationen for en helt naturlig del af det politiske liv.
Efter mødet erkendte Tesfaye, at der er “lidt turbulens”, men han understregede også, at partiet har prøvet det før.
Spørgsmålet er bare, om den her “turbulens” bare er en lille byge, eller om det er et tegn på et dybere lavtryk over Socialdemokratiet. Hvis Mette Frederiksen ikke får samlet tropperne og talt ud om utilfredsheden, kan ministerrokaden ende som det øjeblik, hvor hendes magt for alvor begyndte at smuldre. I politik er opfattelse alt – og lige nu ser statsministeren sårbar ud.
De kommende uger vil vise, om Frederiksen kan genvinde kontrollen, eller om de interne magtkampe fortsætter med at underminere hendes autoritet. Én ting er helt sikker: Den ro, der normalt følger efter en rokade, er der intet spor af denne gang.