Søren Brostrøm sidder på en sofa i ‘Go’ Morgen Danmark’ og anbefaler varmt et lægemiddel. Det ser helt autentisk ud. Men det er løgn. Videoen er skabt med kunstig intelligens, og den tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen har aldrig været med til at lave reklamen.
Alligevel har mindst to ældre mænd i 80’erne købt lægemidlet i god tro på, at de fulgte en anbefaling fra en troværdig sundhedsfaglig person. Resultatet blev fejlmedicinering, som kunne have fået alvorlige konsekvenser.
Politiken har afdækket, at såkaldte deepfake-videoer og annoncer med Brostrøm florerer på sociale medier. De falske reklamer udgør en voksende trussel mod især ældre mennesker, der kan have svært ved at skelne mellem autentisk indhold og kunstigt fremstillet materiale.
“Det var umuligt at forklare manden, hvad et scam eller deepfake er, og at en video på sociale medier kan være falsk,” fortæller en af mændenes læger til Politiken.
Søren Brostrøm, der blev landskendt som direktør i Sundhedsstyrelsen under coronapandemien og i dag arbejder som seniorrådgiver i Verdenssundhedsorganisationen (WHO), er klar i sin udmelding: Han har aldrig medvirket i reklamer for lægemidler eller naturpræparater.
“Det er også derfor, det er uhyggeligt, og derfor det skal reguleres. Det er jo også forbudt i Danmark at lave den slags vildledende reklame. Det skal de platforme tage alvorligt,” siger Brostrøm til Politiken.
Problemet strækker sig langt ud over Brostrøm. Professor Bente Klarlund Pedersen fra Københavns Universitet, som også er sundhedsfaglig person, er blevet misbrugt i falske videoer og reklamer. Hun optræder tilsyneladende i annoncer, hvor hun anbefaler midler mod tinnitus, rejsningsproblemer, leverfedt og overvægt.
Deepfake-teknologien bliver stadig mere sofistikeret, og det bliver sværere for almindelige mennesker at gennemskue, hvad der er ægte, og hvad der er kunstigt fremstillet. Især ældre mennesker, som måske ikke er vokset op med digital teknologi, kan være sårbare over for denne form for manipulation.
Sagen rejser vigtige spørgsmål om ansvaret for sociale medieplatforme. Hvis de ikke tager aktivt stilling til falske reklamer og deepfakes, kan der være tale om medvirken til svindel og potentielt sundhedsskadelig adfærd.
I Danmark er det allerede forbudt at lave vildledende reklamer, men håndhævelsen af reglerne på sociale medier har vist sig at være en udfordring. Platformene skal gøre mere for at identificere og fjerne falske indhold, før det når ud til sårbare grupper.
Historien understreger behovet for øget digital dannelse blandt befolkningen, især blandt ældre. Samtidig må der være større fokus på, hvordan kunstig intelligens kan misbruges til at skade mennesker gennem falske anbefalinger og reklamer.