Mere end fire år efter Danmark og Grønland aftalte en fælles historieudredning, præsenterer forskningsledelsen nu de første konkrete delprojekter. Undersøgelsen skal kaste lys over adoptioner, juridisk faderløse børn, skolepolitik og sprog samt bosætnings- og arbejdsforhold for grønlændere.
Projekterne skal belyse væsentlige beslutninger siden Anden Verdenskrig og deres konsekvenser for den grønlandske befolkning, fortæller forskningsleder Tenna Jensen. “Vi begynder med fire vigtige projekter, der hver især belyser konkrete beslutninger og deres konsekvenser,” siger hun i en pressemeddelelse.
Udredningen skal danne grundlag for forsoning med en fortid, som mange grønlændere oplever som mærket af dansk dominans og tvangsassimilering. Formålet er at få afdækket hvad der skete, og hvorfor.
Fire år forsinkelse før arbejdet begyndte
Danmark og Grønlands regering indgik aftalen om udredningen i juni 2022 efter mediernes dækning af spiralsagen – hvor tusindvis af grønlandske kvinder fik opsat spiral uden deres samtykke. Året efter blev kommissoriet vedtaget med fokus på blandt andet nedlæggelse af grønlandske bosteder og grønlandske børn sendt til Danmark.
Arbejdet gik dog langsomt. Først i september 2025 meddelte Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, at undersøgelsen var sat i gang – efter kritik af den lange ventetid. Forskningslederne var blevet udpeget i 2024 og ansat i 2025.
I februar 2026 afleverede forskningsledelsen en projektplan, men den blev ikke behandlet af følgegruppen før det danske folketingsvalg. Siden har gruppen måttet revidere planen på baggrund af nye budgetoplysninger og den nye danske regerings regeringsgrundlag.
45 millioner kroner til at afdække kolonihistorien
Danmark har afsatte oprindeligt 45 millioner kroner til projektet. Udredningen skal så vidt muligt gennemføres inden for fem år fra aftalen mellem universitetet og forskningsledelsen – en tidsramme som allerede er under pres.
Underøgelsen er forankret på Ilisimatusarfik, og der skal i arbejdsprocessen inddrages borgerne selv. Dette skal sikre, at grønlænderes egne erfaringer og vidnesbyrd bliver centrale i dokumentationen af historien.