Stille farve i blodårerne
Forestil dig at være helt rask, uden symptomer eller bekymringer, og så få at vide, at der allerede sker noget farligt inde i dine blodårer. Det er netop hvad danske forskere har opdaget hos tusindvis af helt almindelige mennesker.
I løbet af to år har et danskledet forskningsteam undersøgt over 16.800 raske voksne for skjult åreforkalkning – en tilstand, der udvikler sig uden at give sig til kende. Og resultaterne er så bemærkelsesværdige, at de blev offentliggjort i det prestigefyldte New England Journal of Medicine.
Tallene er ret øjenåbnende: cirka 1 ud af 13 personer i alderen 18 – 29 år viste tegn på åreforkalkning forbundet med hjertesygdomme. En tilstand, som deres læger aldrig ville have opdaget ved hjælp af de nuværende screeningsmetoder.
Det gamle værktøj holder ikke længere
Henning Bundgaard, professor og overlæge på Rigshospitalets hjerteavdeling, leder den danske del af projektet React – et internationalt samarbejde også med Spanien. Han er ikke i tvivl om, hvad fundet betyder.
“Det, som vi har som formål i det her projekt, er, at vi kommer til at udvikle meget, meget bedre forebyggelse af åreforkalkning i fremtiden. Vi ved, det kan forebygges, men det kræver, at vi finder en ny måde at opdage det på,” siger han.
I dag baserer læger deres risikovurdering på blot fem faktorer: køn, alder, rygning, blodtryk og kolesteroltal. Men Bundgaard peger på, at netop dette værktøj ikke var godt nok til at finde alle de personer i studiet, hvor forskerne kunne påvise åreforkalkning. “Vi vender det hele på hovedet. Vi vil se, om man har åreforkalkning eller ikke har åreforkalkning,” siger han.
Alderen skjuler en tikkende bombe
Studiet afslørede også noget vigtigt om alderen: selv blandt helt raske mennesker stiger forekomsten af åreforkalkning dramatisk, jo ældre man bliver. Blandt 60 – 70-årige fandt forskerne, at kun 1,9 procent af mændene og 8,1 procent af kvinderne var helt uden åreforkalkning.
Åreforkalkning er ikke bare et abstrakt medicinfascineriet. Det har konkrette, livsfarlige konsekvenser: aflejringer i pulsårerne fører til gradvis forsnævring, som kan medføre blodpropper i hjerne eller hjerte. Ifølge Hjerteforeningen dør en ud af fem danskere af hjerte-kar-sygdomme – og i langt de fleste tilfælde skyldes det netop åreforkalkning.
Fremtiden er tidlig opdagelse
Resultaterne fra studiet tegner nu et detaljeret atlas over tidlig åreforkalkning, opdelt efter alder og køn. Men det er først forløberen til noget større. Over de næste fem år vil Bundgaard og hans hold undersøge, hvad man kan gøre ved tidligt påvist åreforkalkning, og hvilke patienter der ville få mest gavn af behandling.
“Det, vi har fra studiet her, er, at vi har etableret grundlaget for, hvem er det, vi skal gå ind og arbejde med,” forklarer Bundgaard.
Han understreger, at studiet ikke betyder, at alle skal screenes automatisk fremover. Men han peger på, at screening og tidlig diagnostik længe har været normen inden for kræftbekæmpelse – og det bør nu gebeure med hjertesygdomme.
“Vi tænker, at vi i fremtiden skal udvikle screeningsprogrammer, så vi har mulighed for at forebygge denne her store dræber. Ikke alene i Danmark, men faktisk globalt set,” siger overlægen.