Fra millionærer til konkurs
Axel Juhl-Jørgensen har forladt os. Den tidligere byggematador døde i en alder af 94 år, og hans datter Marlene Juhl-Jørgensen bekendtgjorde dødsfaldet på Instagram med ordene: “Vor kære far – Fyrskib har forladt os, sejlet afsted til smukke himmelstrøg.”
Med Juhl-Jørgensens død forsvinder en af dansk erhvervslivs mest omtalte og kontroversielle figurer fra 1970’erne og 1980’erne. Hans karriere var en montage af spektakulær velstand, dramatisk sammenbrud og påstande om svindel, der skulle præge dansk erhvervsliv i årtier.
Imperiet blev bygget på beton
Sammen med forretningspartneren Bøje Nielsen opbyggede Juhl-Jørgensen i løbet af 1970’erne et forretningsimperium, der skulle blive kendt for sin aggressive ekspansion. De to byggede betonbyggerier på stribe og solgte dem videre – hoteller, butikscentre, industribygninger, kontorlandskaber og rækkehuse strømmede fra deres tegnebrætter.
Pengene kom hurtigt, og de to mænd – kaldt “Smukke Axel” og Bøje Nielsen – blev kendisser i ugebladene. De fremstillede sig selv som selvmademen med høj cigarføring, fine kvinder og store biler. De tjente mange millioner og blev symboler på 1970’ernes nye erhvervselite.
Men bag glansen lå også mindre flatterende historier. Allerede dengang blev der stillet spørgsmål ved deres forretningsmetoder og deres forhold til økonomisk etik.
Venskabet endte i bitterhed
I 1982 brød det hele sammen. Venskabet mellem de to byggematadorer sluttede brat, og det blev ikke en fredelig skilsmisse. Bøje Nielsen blev erklæret konkurs – på daværende tidspunkt den største i danmarkshistorien.
Flere personer, blandt dem Nielsen selv, mente, at Axel Juhl-Jørgensen havde snyd sin makker. Mistanken blev så udbredt, at en senere biografi om Bøje Nielsen fik titlen “Røvrendt”. Trods konkursen endte Nielsen dog ikke på gaden – efter at have betalt sine kreditorer stod han tilbage med 89 millioner kroner til sig selv. Han døde i 2007.
Også Juhl-Jørgensen måtte se sit imperium falde
Efter at have overtaget hele firmaet og døbt det om til Danbyg fik Juhl-Jørgensen selv at mærke, hvordan det var at gå konkurs. Hans imperium kollapsede, og han måtte se sit forretningsimperium blive til ruiner.
Men helt galt gik det ikke for ham. I modsætning til mange andre, der blev ødelagt af 1980’ernes økonomiske turbulens, fortsatte Juhl-Jørgensen med at leve komfortabelt. Han beholdt sit palæ ved Vedbæk med direkte adgang til Øresund – et symbol på, at selv når det hele faldt sammen, havde han stadig mere end de fleste.
En arv af kontraster
Axel Juhl-Jørgensen efterlader sig en kompleks arv. Han var både en selfmade-mand, der byggede et imperium fra ingenting, og en mand, hvis navn blev forbundet med økonomisk uretfærdighed. Hans karriere afspejler en periode i dansk erhvervsliv, hvor grænserne mellem ambition og etik ofte blev udfordret.
Hans død markerer slutningen på en æra, hvor byggematadorerne var blandt landets mest synlige og omtalte forretningsfolk – en tid, der både fascinerede og chokerede Danmark.