Et færdselsuheld har spærret Amagerbrogade i København i området omkring Holmbladsgade. Både politi og brandvæsen er lige nu til stede på stedet.
Det oplyser vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi til B.T. Han siger, at der ikke umiddelbart er nogen tilskadekomne i uheldet.
Uvist om det er et solouheld
Det er endnu uvist, om der er tale om et solouheld. Vagtchefen beskriver uheldet på denne måde:
»Det er et uheld med én eller flere biler,« lyder det fra vagtchefen.
Busserne er omlagt
Uheldet får også konsekvenser for den kollektive trafik. Busserne må køre andre ruter, og vagtchefen forklarer hvorfor.
»De kan simpelthen ikke komme forbi for nuværende.«
Der er heller ikke nogen umiddelbar tidshorisont for, hvornår politiet er færdige på stedet, og hvornår vejen åbner igen.
