Washington koger lige nu. Præsident Donald Trump har sendt chokbølger gennem både diplomatiet og de politiske rækker, og diskussionen handler ikke længere bare om politik. Nu bliver der stillet spørgsmålstegn ved hans fundamentale evne til overhovedet at lede landet.
Det er en række vilde udmeldinger om konflikten i Mellemøsten, der har startet det hele. Trump har de seneste dage lagt et benhårdt pres på USA’s allierede for at få dem til at hjælpe militært med at genåbne Hormuzstrædet. Strædet er en af verdens vigtigste ruter for olie, men Iran har lukket for trafikken, og det skaber stor frygt for den globale økonomi.
En eskalering uden lige
Storbritannien og andre lande har forsøgt at dæmpe gemytterne og finde en diplomatisk løsning frem for militær konfrontation. Men den amerikanske præsident valgte en helt anden vej. På de sociale medier skruede han så meget op for retorikken, at både venner og fjender er efterladt målløse.
Det er især ét opslag, der nu danner grundlag for kravet om hans afgang. Her skrev præsidenten direkte til omverdenen.
“Der vil ikke være noget som det!!! Åbn det forbandede stræde, I skøre idioter, ellers kommer I til at leve i helvede – bare vent!” lød det fra Trump.
Kritikken er væltet ind fra alle sider af det politiske spektrum. Det Hvide Hus har efterfølgende forsøgt at glatte ud og kaldt udtalelsen for en “joke”, men det har ikke stoppet de politiske efterskælv. For mange i Washington var det her simpelthen dråben, der fik bægeret til at flyde over.
Den 25. tilføjelse er den sidste udvej
Reaktionerne har fået flere politiske aktører til at pege på det tungeste skyts i den amerikanske forfatning: Den 25. tilføjelse. Helt specifikt er der tale om tilføjelsens fjerde sektion, som aldrig før i USA’s historie har været i brug.
Reglen fungerer som en slags sikkerhedsventil til situationer, hvor en præsident vurderes at være fysisk eller mentalt uegnet til at passe sit arbejde. Men processen er både kompliceret og politisk sprængfarlig. Det kræver nemlig, at vicepræsident JD Vance og et flertal af regeringens ministre skriftligt erklærer over for Kongressen, at præsidenten ikke kan udføre sit embede.
Hvis det sker, overgår præsidentens magt med det samme til vicepræsidenten. Det er netop denne proces, som den demokratiske senator Chris Murphy nu åbent opfordrer til at sætte i gang. Presset hviler dermed tungt på JD Vance og resten af kabinettet, da det er de eneste, der formelt kan starte processen.
En kamp om magten i Kongressen
Selvom regeringen skulle vælge at gå denne vej, betyder det ikke nødvendigvis, at Trump er færdig. Forfatningen giver nemlig præsidenten ret til at protestere mod beslutningen. Gør han det, skal regeringen fastholde deres vurdering inden for fire dage, og så lander sagen på Kongressens bord.
Her kræves der et kæmpe flertal på to tredjedele i både Repræsentanternes Hus og Senatet for permanent at fjerne præsidenten. Det er en ekstremt høj barriere, der skal sikre, at reglen ikke bliver misbrugt til politiske kup, men kun bruges i de mest kritiske tilfælde.
Mens debatten raser i Washington, venter både iagttagere og det internationale samfund på det næste træk fra JD Vance og regeringen. Det er i sidste ende dem, der sidder med nøglen til præsidentembedets fremtid og afgør, om USA står over for en historisk krise.