Danskerne har et helt særligt forhold til lakrids. Hvad enten det er den stærke salmiaklakrids, den søde variant eller som smagsgiver i te og gourmetprodukter, så er den sorte rod en fast bestanddel af den danske hygge. Men bag den velkendte smag gemmer der sig en biologisk proces, som kan have alvorlige konsekvenser for helbredet, hvis man ikke passer på.
Ny forskning og data fra sundhedseksperter tænder nu de røde advarselslamper over for det daglige forbrug af lakrids. Det er nemlig ikke kun mængden af sukker, man skal bekymre sig om, men derimod et helt specifikt indholdsstof, som findes naturligt i lakridsplanten.
Den skjulte synder i den sorte delikatesse
Det centrale problem er stoffet glycyrrhizinsyre. Det er dette stof, der giver lakridsen sin karakteristiske sødme, men i kroppen fungerer det som langt mere end blot en smagsgiver. Når vi indtager lakrids, påvirker glycyrrhizinsyren kroppens evne til at regulere balancen mellem salt og væske.
Ifølge Videnskab.dk kan selv mindre mængder af stoffet have en mærkbar effekt. Når lakridsen nedbrydes, påvirker den nyrernes funktion. Resultatet er, at kroppen begynder at tilbageholde væske og udskille kalium, hvilket skaber en ubalance i kroppens elektrolytter. Denne proces fører direkte til et forhøjet blodtryk, som for mange kan komme snigende uden tydelige symptomer i starten.
For nogle manifesterer overforbruget sig dog hurtigt gennem fysisk ubehag. Hovedpine, ekstrem træthed og hævelser i kroppen som følge af væskeophobning er klassiske tegn på, at lakridsindtaget har taget overhånd. I de mest ekstreme tilfælde er personer blevet indlagt med alvorlige hjerteproblemer eller kritisk højt blodtryk efter at have spist store mængder lakrids over en længere periode.
Særlige risikogrupper bør være på vagt
Selvom de fleste kan nyde en smule lakrids i ny og næ uden problemer, er der visse grupper i befolkningen, der bør udvise særlig forsigtighed. Det gælder især personer, der i forvejen har forhøjet blodtryk eller lider af type 2-diabetes. For disse grupper kan lakridsen modvirke deres medicinske behandling.
Et dansk studie har påvist en direkte sammenhæng mellem et højt indtag af lakrids og et øget behov for blodtrykssænkende medicin. Det betyder i praksis, at man kan risikere at modarbejde sin egen behandling blot ved at spise sine yndlingssnacks eller drikke bestemte typer te.
Udfordringen bliver ikke mindre af, at lakrids i dag findes i et væld af produkter, hvor man ikke nødvendigvis forventer det. Det er ikke længere kun i slikposen, faren lurer. Lakridsrod bruges flittigt i urtete, kosttilskud og endda i madlavning som et trendy krydderi.
Som det påpeges i faglige kredse, er det svært for den enkelte forbruger at gennemskue det reelle indtag:
“Vores samlede indtag af lakrids kan derfor være større, end vi tror.”
Svært at gennemskue deklarationen
En af de største udfordringer for de sundhedsbevidste danskere er manglen på gennemsigtighed. Indholdet af glycyrrhizinsyre varierer voldsomt fra produkt til produkt, og det er sjældent angivet præcis, hvor meget af det aktive stof man indtager per 100 gram.
Dette har fået flere forskere og sundhedsorganisationer til at efterlyse klarere mærkning på fødevarer. Indtil det sker, er anbefalingen klar: mådehold er nøglen. I stedet for at gøre lakrids til en daglig vane, bør det betragtes som en sjælden luksus.
Eksperterne råder til, at man læser varedeklarationen grundigt. Hvis lakridsrod eller lakridsekstrakt står højt på listen over ingredienser, bør man være ekstra opmærksom – især hvis man allerede er i behandling for hjerte-kar-sygdomme. Det handler ikke om et totalforbud, men om at forstå, at den sorte favorit er en kraftfuld plante med medicinske egenskaber, som kræver respekt.
For dem, der ønsker at passe på deres helbred og holde blodtrykket i ave, kan det være en god investering at skifte den daglige lakridste ud med andre varianter og gemme lakridskonfekten til de helt særlige lejligheder.