Udland

19 EU-lande presser på for udrejsecentre uden for Europa

Malthe Christiansen
Malthe Christiansen22. juni 2026
Mette Frederiksen ses i forbindelse med et uformelt ledermøde i juni 2024. Billedet egner sig til illustration af dansk og europæisk politisk samarbejde.

Foto: European Union · wikimedia · CC BY-SA 4.0

Et flertal af EU-landene vil nu have sat fart på planerne om at oprette modtage- og udrejsecentre uden for Europa. Danmark og Italien står i spidsen for initiativet, som fredag fik opbakning fra 19 af EU’s 27 medlemslande i et åbent brev til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og formanden for Det Europæiske Råd, António Costa.

Brevet kommer få dage efter, at et flertal i EU-Parlamentet stemte for det lovgrundlag, som ifølge Statsministeriet gør det muligt at etablere centrene. Dermed er sagen rykket fra at være et dansk ønske til et projekt med bred opbakning fra en stor gruppe medlemslande.

Statsminister Mette Frederiksen kalder udviklingen et gennembrud for den linje, Danmark længe har arbejdet for i EU. Ifølge Statsministeriet er målet at få bedre kontrol med migrationen til Europa og samtidig skabe en model, hvor personer uden lovligt ophold hurtigere kan sendes ud af EU.

“Vi skal tage kontrollen over Europas grænser tilbage. For stor indvandring har enorme konsekvenser for de europæiske befolkninger, for sammenhængskraften i vores samfund og for de mennesker, som risikerer livet på vej til Europa, i mange tilfælde kun for at blive sendt tilbage,” siger statsminister Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

Spørgsmålet om centre uden for EU fyldte også meget op til EU-topmødet i Bruxelles torsdag og fredag. Her gjorde statsministeren det klart, at netop denne sag er hendes vigtigste konkrete politiske prioritet i den nuværende periode, selv om topmødet også har haft tunge emner som Ukraine, Mellemøsten, Kina og EU’s næste langsigtede budget på dagsordenen.

Den danske regering har i flere år arbejdet for en model, hvor asyl- og udrejseforløb i højere grad kan håndteres uden for EU’s egne grænser. Socialdemokratiet lancerede første gang tanken op til folketingsvalget i 2019. Senere indgik den daværende socialdemokratiske etpartiregering en rammeaftale med Rwanda, som skulle kunne huse et modtagecenter.

Men den løsning blev aldrig ført ud i livet. Da SVM-regeringen tiltrådte, skiftede fokus fra en dansk særmodel til en løsning forankret i EU-samarbejdet. Det er den strategi, der nu ser ud til at have skaffet Danmark flere allierede.

Statsministeren pegede allerede før topmødet på, at vedtagelsen af EU-forordningen i denne uge var en stor dansk sejr. Regeringen vurderer samtidig, at der nu er et reelt grundlag for at gå fra politiske erklæringer til konkrete forhandlinger med lande, der kan huse centrene.

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov har tidligere oplyst, at flere lande uden for EU har vist interesse for at lægge jord til et udrejsecenter. Statsministeriet oplyser også, at Danmark allerede er i dialog med lande både i og uden for EU om mulige løsninger.

Flere af de lande, der støtter initiativet, forventer ifølge oplysningerne, at det første center kan åbne allerede i år eller senest næste år. Det vil i givet fald være et markant skridt i en debat, der i flere år har delt både medlemslande og europæiske institutioner.

“Danmark er gået forrest, og vi har stået meget alene. Men nu er vi mange, og vi har endelig mulighed for at etablere modtage- og udrejsecentre uden for Europa sammen med andre EU-lande,” siger Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

Støtten til brevet kommer fra Danmark, Italien, Holland, Østrig, Sverige, Polen, Grækenland, Ungarn, Belgien, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Malta, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.

Med den kreds af lande bag sig forsøger Danmark og Italien nu at lægge pres på EU-Kommissionen og medlemslandenes ledelse for hurtigt at få udnyttet de nye muligheder. Næste skridt bliver, om EU-landene kan blive enige om den konkrete model, og hvilke lande uden for Europa der i praksis skal huse centrene.