Københavns Kommune åbnede i 2024 et nyt bosted på Granvej i Bagsværd for voksne københavnere med psykisk sårbarhed og rusmiddelproblemer. Faciliteten ligger placeret midt i et almindeligt boligkvarter i Gladsaxe Kommune – et valg, der har skabt betydelig bekymring blandt beboere i området.
Ifølge et debatindlæg har børnene i området fået besked på at løbe hjem, hvis nogen fra bostedet prøver at kontakte dem. Denne advarsel tegner et billede af en situation, der opfattes som så usikker, at kommunen finder det nødvendigt at vejlede børn om undgåelse af beboerne.
Det væsentligste problem er, at Københavns Kommune endnu ikke har vedtaget endelige kriterier for, hvilken type mennesker der må bo på stedet. De nye regler skulle sikre, at kommende beboere hverken har aktivt stofbrug eller utryghedsskabende adfærd – men de ligger stadig på skrivebordene.
Stofsalg fortsætter ufortrødent
Uden klare rammer for adgangsoptagelse synes problemerne at være eskaleret. Salg af stoffer til beboerne foregår ifølge indlægget regelmæssigt på Granvej, hvilket tyder på, at hverken kommunen eller andre tilsynsmyndigheder har kontrollen over situationen.
Dette rejser alvorlige spørgsmål om kommunens håndtering af projektet. Havde kommunen godkendt og implementeret de kriterierne, som blev planlagt, før stedet åbnede, kunne mange af de nuværende problemer formentlig være undgået. I stedet er der blevet åben dør for situationer, der skaber usikkerhed blandt både børn og øvrige naboer.
Manglen på handling fra Københavns Kommunes side bidrager til en følelse af, at projektet blev lanceret uden tilstrækkelig forberedelse eller hensyn til omgivelserne. Det er usædvanligt, at en kommune kan åbne sådan et facility uden at have de nødvendige regler på plads fra starten.
Kommunen må tage ansvar
Københavns Kommune må nu tage ansvar for situationen ved at implementere de planlagte kriterier uden yderligere forsinkelse. En boligmiljø, hvor børn advares om at undgå kontakt med beboerne, og hvor stofhandel finder sted, kan ikke accepteres i et boligkvarter.
Samtidig bør kommunen gennemgå, hvordan projektet blev planlagt og gennemført, så lignende situationer undgås i fremtiden. Det handler ikke blot om at beskytte naboerne, men også om at sikre, at beboerne på stedet får det bedst mulige tilbud – hvilket inkluderer håndgribelige rammer for hverdagen.