En ny rapport fra Center for Digital Pædagogik sætter fokus på manosfæren. Rapporten vækker berettiget bekymring – men ifølge et debatindlæg i Berlingske risikerer vi at misse det helt centrale spørgsmål i debatten.
Reaktionen, da han stod frem
Da skribenten stod frem om sin fortid i manosfæren, var reaktionen ikke nysgerrighed eller dialog – han blev kaldt klam og højreradikal.
Konsekvensen er enkel: »Så holder man det for sig selv,« som det hedder i indlægget.
Forargelse frem for forståelse
Men i mediernes og offentlighedens iver efter at erklære krig mod internettets mørkemænd forsvinder afgørende spørgsmål ud af debatten: Hvordan er det at være ung dreng i dag? Og hvorfor ser så mange den slags indhold?
Det er et spørgsmål, der kræver mere end forargelse. Det kræver reel nysgerrighed – ikke bare over for dem, vi er enige med, men også over for dem, vi er dybt uenige med.
Et kald til ægte samtale
Indlægget peger på, at vi i en tid med ragebait, clickbait og cancel culture har svært ved at skelne mellem det, der reelt er radikaliserende, og det, vi blot er politisk uenige i. Den skelnen er afgørende, hvis vi vil forstå og forebygge.
For at nå de unge mænd, som bevæger sig i kanten af manosfæren, er fordømmelse og tavshed ikke vejen frem. Det er derimod den ægte samtale – den, der starter med at spørge, hvad det vil sige at være ung dreng i dag.