Bekymrende udvikling blandt anden generation
Statistikken tegner et klart billede af en forværring: Blandt personer med ikke-vestlig baggrund blev der dømt for 102 drab eller drabsforsøg i perioden 2016-2020. Her delte efterkommere og indvandrere dommene ligeligt med 51 hver. Men i 2021-2025 ændrede billedet sig markant. Af 111 dømte for drab eller drabsforsøg blandt ikke-vestlige personer faldt seks ud af ti domme over efterkommere – altså personer født og opvokset i Danmark.
I 2025 alene blev næsten hvert andet drab eller drabsforsøg begået af en person fra et ikke-vestligt land. For grov vold var tallet hver tredje forbrydelse.
»Vi må konstatere, at det ikke bliver bedre, bare fordi man er født og opvokset i Danmark. De mange penge, vi har brugt på integrationsindsatser, har ikke haft den effekt, som vi håbede på,« siger forskningsprofessor Lars Højgaard Andersen fra Rockwool Fonden.
En tendens bekræftet af forskningen
Udviklingen bekræftes af internationalt forskningsmateriale. Både i USA og Danmark viser undersøgelser, at børnene af indvandrere og flygtninge står over for større kriminelle udfordringer end deres forældre.
»Grundlæggende er der større udfordringer i anden generation end første. Det viser undersøgelser fra udlandet, blandt andet USA. I Danmark er billedet det samme,« forklarer Lars Højgaard Andersen.
Forklaringerne på fænomenet er mangefacetterede. Opvækstvilkår, kulturelle faktorer og hvad forskere kalder en »modborgerskabsfølelse« – en følelse af at være i opposition til samfundet – spiller alle en rolle. Statistikken viser, at gerningspersoner fra de muslimske såkaldte MENA-lande ligger i top, når det handler om grov kriminalitet.
Religion og kulturfaktorer
Lars Højgaard Andersen pointerer, at der også er religiøse og kulturelle aspekter at tage højde for. »I islam er der ikke en klar adskillelse af det kulturelle og det religiøse, fordi begge dele kan påvirke adfærden. Her kan sådan noget som æresbegreber også spille ind,« siger han.
Samtidig anerkender han, at det umiddelbart virker paradoksalt. »Man kan jo undre sig over, at efterkommere til indvandrere og flygtninge, der er flygtet fra krig og forfølgelse, ender med at begå alvorlig kriminalitet i de lande, de kommer til. Umiddelbart virker det jo ulogisk,« udtaler han.
Et konkret eksempel på problemet
I august 2026 blev en 16-årig dreng mistænkt for at stikke en jævnaldrende dreng med kniv i ryggen og brystet adskillige gange ved Folkeparken i Roskilde. Ved grundlovsforhøret dagen efter mødte omkring 20-30 venner til det dræbte barn op. Politiet måtte tage hunde i brug for at forhindre eskalering, da flere råbte, at de ville slå den mistænkte ihjel.
Episoden illustrerer, hvordan ungdomskriminalitet blandt ikke-vestlige kan eskalere hurtigt og involvere hele sociale netværk.
Faldende kriminalitet generelt – men ikke for alle grupper
Det er værd at bemærke, at der over tid har været faldende kriminalitet blandt efterkommere. Men samme faldende tendens gælder også for etniske danskere og personer med vestlig indvandrerbaggrund – bare mindre markant.
»Konklusionen er, at der stadig er store udfordringer med gruppen af efterkommere, og det er de her tal også udtryk for,« slutter Lars Højgaard Andersen.