Længere våbenketjer skal gemme bagmændene
En tilfældig familiefar på 31 år med kone og to små børn sad hjemme på Kurvemagerstien på Amager for fire måneder siden, da en eksploderende håndgranat blev kastet ind over hegnet. Han blev dræbt – formentlig efter at blive forvekslet med et helt tredje mål i et bandekonflikt.
Men inden granaten gjorde sin dødsbringe virkning, havde den været på rejse. Og den rejse – med mange mellemled – kunne Københavns Politi senere rekonstruere punkt for punkt. Hvad der blev klart, var at håndgranaten ikke var blevet overdraget direkte fra bagmand til gerningsmand. Der var andre hænder i mellem.
“Det er helt klart blevet almindeligt. Vi har faktisk en del aktuelle sager, hvor vi har en hel kæde af personer, der har haft en rolle i at transportere og videreoverdrage våben,” siger vicepolitiinspektør Knud Hvass fra Københavns Politis afdeling for organiseret kriminalitet.
Når 11 skud kommer fra et våbenlager
I juni blev en lejlighed i Bispeparken i Københavns nordvestkvarter ramt af kugler. En 17-årig dreng havde affyret 11 skud med en automatriffel af typen AK-47 mod vinduerne.
Også i denne sag fandt politiet noget interessant under efterforskningen: våbenet var kommet gennem en lang forsyningskæde. Og det var ikke alene. “Der har vi også kunnet spore nogle våben meget langt baglæns, hvor der desuden var en del andre våben, så det er endet med, at det betegnes som et våbenlager, hvor straffen typisk er højere,” tilføjer Knud Hvass.
Mønsteret gentager sig: flere personer, flere omdragninger, flere steder hvor våbenet opbevares. Og hver gang tror bagmændene måske, at det gør deres eget spor mindre tydeligt.
“De prøver at skjule det mere ved at camouflere forsyningsvejene”
Hvorfor sker det så oftere nu end før? Knud Hvass peger på flere årsager. For det første kan det hænge sammen med, at de egentlige bagmænd ofte sidder i udlandet og skal have mennesker til at agere for sig. “Og så tror jeg også, at det spiller ind, at vi de senere år har taget rigtig mange – også bagmænd – som har fået en hård straf.”
“Det har måske også en indvirkning på, at de prøver at skjule det mere ved at camouflere forsyningsvejene ved at lægge mange led ind i forsyningskæden,” siger vicepolitiinspektøren. Med andre ord: jo flere hænder på våbenet, jo mindre direkte forbindelse til topfigurerne.
Men strategien virker ikke helt efter planen. For når efterforskerne først sætter sig på sporet, kan de faktisk spore våbenet tilbage gennem hele kæden – og dermed hen til de skjulte bagmænd.
Folk hopper på tilbuddet uden at vide hvad de siger ja til
Men hvad får en almindelig person til at sige ja til at transportere eller gemme skydevåben? “Måske handler det i nogle tilfælde om, at man skylder en tjeneste eller bliver bedt om at gøre det mod en god betaling, selv om den pågældende måske normalt laver en anden form for kriminalitet,” forklarer Knud Hvass.
Selvom det er klart strafbart at opbevare eller transportere skydevåben og sprængstoffer, lader nogle mennesker sig alligevel lokke. “Nogen hopper så på, men risikerer jo at blive medskyldige i noget, som de måske på forhånd ikke helt kan overskue,” siger vicepolitiinspektøren.
Det virker som en klassisk strategi: brug personer uden direkte tilknytning til bandemiljøet til at håndtere våbenene, del arbejdet op i mindre dele, og håb på at den enkelte kun skal gøre ét mindre arbejde. Men når mordet er begået, og politiet går i gang, bliver alle leddene smeltet sammen til én lang kæde af medskyld.