15 anmeldelser, ingen sigtede: Politiet forklarer sig i sagen om slagterfamilien

Anton B. Christensen
A white Copenhagen Police van parked on a cobblestone street.
Foto: EPO · CC BY 2.5

Slagterbutikken på Islands Brygge har anmeldt hærværk, trusler og chikane 15 gange. Ingen er sigtet. Nu forklarer Københavns Politi, hvorfor sagerne står stille.

15 anmeldelser og nul sigtede. Sådan ser regnskabet ud i sagen om slagterbutikken på Islands Brygge, hvis ejere i tre år har været udsat for hærværk, trusler og chikane. Nu forklarer Københavns Politi, hvorfor ingen af sagerne har ført til en sigtelse.

De mange uopklarede sager er ikke gået ubemærket hen. Justitsminister Nicolai Wammen har reageret, mens Venstre-formand Troels Lund Poulsen og Jens Meilvang fra Liberal Alliance har rettet skarp kritik mod politiets håndtering af sagerne.

To krav skal være opfyldt

Politiet kan kun rejse sigtelse, hvis to ting er på plads. Sagen skal kunne føre til en dom, og politiet skal have spor nok til at finde gerningsmanden. I ingen af de 15 anmeldelser har begge krav været opfyldt, vurderer politiet.

»Først skal en trussel for eksempel være konkret nok til at kunne føre til dom i retten. Dernæst skal vi have spor nok til at finde afsenderen af truslen,« siger vicepolitiinspektør Simon Hansen fra Københavns Politi til B.T.

Ejerne har for nylig modtaget en trussel i en mail på firmaets adresse. Ejeren af butikken, Sandie Ring, mener, at afsenderen er aktiv på Facebook under et andet navn og jævnligt kommenterer på slagterens profil.

Anonyme trusler og hærværk

Simon Hansen kan godt forstå, at ejerne tænker sådan. Men politiet skal kunne se en kobling mellem navn og afsender, der modsvarer en person i virkeligheden. Han peger på, at det er en generel diskussion, hvad der er tilladt på nettet. Trusler er ulovlige, men politiet skal også skelne mellem, hvad der kan opklares, og hvad der ikke kan.

Butikken fik i oktober smadret sin kødknallert, og forruden er flere gange blevet smadret og overmalet. Ejerne har givet politiet konkrete navne, fordi de kan genkende aktivister, der gentagne gange har været forbi butikken.

For at politiet må indhente lokationsdata fra en mistænkts telefon, skal der være tale om en lovovertrædelse med en strafferamme på mindst tre års fængsel. Og uden biologiske spor kan hærværket være svært at opklare, forklarer viceinspektøren.

Mere politi ved butikken

De mange anmeldelser betyder, at politiet giver sagen ekstra opmærksomhed. Politiet tager blandt andet ud til butikken og vejleder ejerne i, hvordan de kan undgå sager forebyggende, og hvordan de bedst stiller politiet i forhold til at opklare dem. Politiet ser desuden på sagerne samlet og ikke kun enkeltvis.

Adressen er en, politipatruljerne kender, og derfor er der mere politi i området end mange andre steder. Politiet har ifølge Simon Hansen allerede øget sin tilstedeværelse og kan gøre det yderligere.

Hansen siger, at han forstår ejernes frustration, og at han ikke mener, de anmelder for ofte. Men politiet er nødt til at se på sagerne retssikkerhedsmæssigt.

»Jeg forstår deres frustration. Men vi er stadigvæk nødt til at se på det her retssikkerhedsmæssigt, for at nogen kan blive dømt i de her sager,« siger han.

Mest læste