Energiø Bornholm er blevet et casestudie i, hvordan ambitioner møder økonomisk virkelighed. Projektet, der skal sikre Danmark grøn energi, er ikke engang kommet ordentligt i gang, før budgetterne allerede sprænges i luften.
Det laveste bud på landanlægget lyder på 3,7 milliarder kroner. Det er næsten dobbelt så meget som det oprindelige budget på to milliarder kroner – en overskridelse på 85 procent, der sender alarmklokker i ring hos både politikere og økonomiske eksperter.
Første udbudsrunde skulle have været et tegn på, at projektet var på rette vej. I stedet afslører den en dyb økonomisk krise, der rejser fundamentale spørgsmål om, hvorvidt Energiø Bornholm overhovedet kan realiseres på en måde, der giver økonomisk mening for Danmark.
Vismændene har længe været skeptiske
Det er ikke første gang, at økonomerne rejser røde flag. De Økonomiske Vismænd har i foråret opfordret til en fuldstændig genberegning af projektet. Deres bekymring er ikke uden grund – når budgetterne allerede sprænges før arbejdet for alvor starter, hvad sker der så, når anlægget skal bygges til søs under vanskelige vejrforhold og komplekse logistiske udfordringer?
Vismændene pegede på, at en ny beregning burde baseres på den seneste aftale med Tyskland og den brede danske politiske aftale fra februar i år. Det var et klart signal om, at det eksisterende budget ikke længere var troværdigt.
Energiø Bornholm har været længe undervejs. Projektet har været genstand for debat, analyse og politiske forhandlinger i årevis. Hver gang har der været løfter om, at det skulle blive en grøn energirevolution for Danmark. Men realiteten viser sig at være betydeligt mere kompliceret end de oprindelige planer antydede.
Fra vision til økonomisk hul
Når et projekt løber så langt over budget allerede ved første udbudsrunde, er det ikke blot et tegn på dårlig planlægning. Det er et varsel om, at projektet risikerer at blive et økonomisk hul i jorden – et projekt, der sluger milliarder uden at levere det, som var lovet.
Danmark har brug for grøn energi. Det er ikke diskutabelt. Men Danmark har også brug for projekter, der kan gennemføres på en økonomisk ansvarlig måde. Energiø Bornholm skal være en løsning på klimaudfordringerne, ikke en ny økonomisk byrde for staten.
Spørgsmålet er nu, hvad der skal ske. Skal projektet genstartes med nye beregninger? Skal det skaleres ned? Eller skal det helt skrinlægges til fordel for andre grønne energiløsninger, der kan gennemføres mere effektivt?
Det er klart, at status quo ikke er holdbar. En 85 procents budgetoverskridelse før arbejdet starter, er ikke en mindre justering – det er et tegn på, at noget fundamentalt er galt med projektet i dets nuværende form.
De kommende uger og måneder vil vise, om Danmark har viljen til at tage de svære beslutninger, som Energiø Bornholm nu kræver. Indtil da står projektet som et mahnende eksempel på, hvor vigtig det er at være realistisk i planlægningen af store infrastrukturprojekter.