Sussis mand raser over falske kræftrygter

Lars Christensen

Et manipuleret billede og et rygte om kræft får Steen Nørholm Hansen til at tage til genmæle. Sussi er ikke syg og har ingen planer om at stoppe.

Rygtet om, at den nordjyske rocklegende Sussi skulle have kræft, er falsk. Det understreger hendes mand og manager, Steen Nørholm Hansen, i et opslag på Facebook, hvor han kalder rygtet usmageligt, skriver BT.

Han har set et manipuleret foto af Sussi uden hår, ledsaget af en tekst om, at hun må indstille karrieren på grund af sygdom. Det fik ham til at gribe tastaturet.

»Nu er jeg nødt til at komme med et surt opstød,« indleder han ifølge Her & Nu.

Dementerer på det kraftigste

»Men det her går langt over stregen,« skriver han.

Derefter dementerer han, at Sussi fejler noget som helst. Hun har heller ingen planer om at holde op med at spille.

Rask og aktiv

Ifølge Steen Nørholm Hansen er virkeligheden den stik modsatte af rygtet.

»Tværtimod har hun aldrig været bedre.«

Mistede Leo i 2023

I over 50 år spillede Sussi Nielsen sammen med sin første mand, Leo Nielsen, under kunstnernavnet Sussi og Leo. Leo blev alvorligt syg i vinteren 2023 og døde kort efter.

I foråret 2025 giftede Sussi sig med Steen Nørholm Hansen. I dag er han også hendes manager.

Mest læste