Det politiske landskab i Venezuela skælver lige nu. Edmundo González Urrutia, der var oppositionens præsidentkandidat ved det omstridte valg i 2024, kræver nu respekt for vælgernes stemmer og et helt nyt valg. Meldingen kommer direkte fra Spanien. Her har den 76-årige politiker levet i eksil siden september sidste år.
I en video på det sociale medie X lægger Urrutia ikke skjul på sine mål. Han vil have en fuldstændig demokratisk forvandling af det sydamerikanske land, der i årevis har været tynget af økonomisk kollaps og politisk undertrykkelse. Udmeldingen kommer på et strategisk tidspunkt. Det er et forsøg på at udnytte det momentum, som de seneste måneders diplomatiske pres på regimet i Caracas har skabt.
Politisk krise og international isolation
Krisen i Venezuela nåede et nyt kogepunkt i januar, da den nye præsidentperiode officielt begyndte. Nicolás Maduro fastholder magten trods massive protester og beskyldninger fra Vesten om både svindel og jernnæve. Og selvom Delcy Rodríguez stadig sidder på posten som vicepræsident, anerkender hverken oppositionen eller store dele af det internationale samfund styret. For dem er regeringen ganske enkelt ulovlig.
Presset for et rigtigt demokratisk valg vokser dag for dag. Det skyldes ikke mindst, at det internationale samfund i vid udstrækning køber oppositionens beviser for, at resultatet fra 2024-valget var fup. Urrutias appel handler derfor om mere end bare magt. Det handler om at få genoprettet den demokratiske orden i landet.
I sin tale slår Urrutia fast, at kampen for frihed er en fælles opgave. Han sender samtidig en varm hilsen til sin tætte allierede, oppositionslederen María Corina Machado. Hun bliver af mange set som den samlende figur i modstanden mod styret. Machado arbejder stadig under ekstremt svære kår inde i Venezuela, hvor hun forsøger at forhandle en fredelig overgang på plads.
“Mit løfte er at gøre alt, hvad der står i min magt, for at sikre, at vælgernes mandat bliver til ægte frihed og ægte demokrati,” lyder det fra Edmundo González Urrutia i videoen.
Arven fra 2024 og det internationale pres
Man skal spole tiden tilbage til præsidentvalget i 2024 for at forstå, hvorfor et nyvalg er så afgørende. Dengang udråbte de nationale valgmyndigheder Nicolás Maduro som vinder, men oppositionen var hurtigt ude med omfattende dokumentation for massivt fusk. Deres egne optællinger viste noget helt andet: Det var i virkeligheden Urrutia, der havde vundet en jordskredssejr.
Siden da har de manglende resultater ført til hårde internationale sanktioner og diplomatisk isolation af Maduros regering. Både USA og EU nægter at anerkende styret som lovligt. Det har kun gjort den økonomiske krise værre i et land, der ellers sidder på nogle af verdens største oliereserver.
Urrutias nye udmelding lægger nu endnu mere pres på de venezuelanske myndigheder. Spørgsmålet er bare, om regimet vil bøje sig for kravet om demokrati, eller om landet ser ind i endnu en periode med politisk dødvande og social uro.
Sammenhold i oppositionen
For nylig har de demokratiske kræfter i Venezuela fundet sammen om en konkret køreplan for landets fremtid. Det samarbejde har været helt afgørende. Det sikrer nemlig, at oppositionen taler med én samlet stemme over for resten af verden.
Urrutia peger selv på samarbejdet som fundamentet for det videre arbejde:
“For et par dage siden samledes de demokratiske kræfter med et fælles mål: Venezuelas frihed. Vi står sammen, forenet om den samme køreplan mod den samme skæbne,” siger Urrutia.
Machado har efterfølgende takket for støtten på de sociale medier. Her hylder hun Urrutia for hans dedikation til fædrelandet og beskriver ham som en mand, hvis navn allerede er skrevet ind i hjertet på det “nye Venezuela”, der lige nu kæmper for at blive født.
Baggrund: Et land i knæ
Venezuela har gennem det sidste årti været ramt af en af de værste humanitære og økonomiske kriser i moderne tid. Hyperinflation har gjort den lokale valuta fuldstændig værdiløs. Samtidig har manglen på mad og medicin sendt over syv millioner venezuelanere på flugt mod nabolandene og USA.
Den politiske konflikt bunder i en dyb splittelse. På den ene side står tilhængerne af den socialistiske ideologi fra Hugo Chávez’ tid. På den anden side står en opposition, der kræver markedsøkonomi og demokratiske institutioner. Vejen mod et frit valg er stadig brolagt med både juridiske og militære forhindringer. Men lige nu ser oppositionen en historisk chance for at bryde med det autoritære styre én gang for alle.