Drømmen om en rolig weekend ved fronten i Ukraine er hurtigt gået op i røg. Selvom USA’s præsident, Donald Trump, fredag annoncerede en tre dage lang våbenhvile, tyder alt på, at våbnene er alt andet end tavse.
Allerede lørdag, da pausen i kampene officielt trådte i kraft, væltede det ind med meldinger om nye angreb fra begge sider af frontlinjen. Det russiske forsvarsministerium var hurtigt ude med anklager mod Ukraine. Ifølge nyhedsbureauet Interfax hævder ministeriet at have skudt 57 ukrainske droner ned på bare et døgn. Rusland kalder deres egne angreb for et direkte svar på ukrainske provokationer.
De russiske styrker har svaret igen med raketter og mortergranater mod de ukrainske stillinger. Og det sker på et tidspunkt, hvor resten af verden ellers håbede på en diplomatisk åbning i regionen.
Ukraine melder om massive sammenstød
Meldingerne fra den ukrainske side er præcis de samme. Her har man ikke tøvet med at pege fingre ad Moskva og anklage de russiske styrker for at blæse på aftalen med omfattende droneangreb. Ukraine melder om omkring 150 direkte sammenstød på slagmarken – på trods af den aftale, der ellers skulle have sikret ro frem til mandag.
Nyhedsbureauet Reuters understreger, at det ikke er muligt at få bekræftet de mange meldinger fra uafhængig side. I en krig, hvor information er et våben i sig selv, står de to landes udlægninger derfor skarpt over for hinanden.
Trumps fredsplan og fangeudveksling
Våbenhvilen skulle ellers have været Donald Trumps store diplomatiske gennembrud. Planen handlede ikke kun om at indstille skydningen i tre dage, men også om en stor humanitær gestus. En central del af aftalen var nemlig en udveksling af i alt 2.000 krigsfanger – 1.000 fra hvert land.
Timingen er ikke tilfældig. Våbenhvilen falder sammen med den russiske fejring af “Sejrsdagen” den 9. maj, hvor man markerer Sovjetunionens sejr over Nazityskland i 1945. Det er årets vigtigste militære mærkedag i Rusland, og en pause i krigen kunne have givet Vladimir Putin en kærkommen diplomatisk sejr på hjemmefronten.
En nedtonet sejrsparade i Moskva
Lørdag aften kom den russiske præsident så med en opsigtsvækkende melding. Vladimir Putin lød mere optimistisk, end man længe har hørt ham, og erklærede, at han tror på en snarlig afslutning på krigen. Men ordene faldt efter en sejrsparade på Den Røde Plads, der var noget anderledes end normalt.
Normalt er paraden en massiv magtdemonstration, hvor interkontinentale missiler og de nyeste kampvogne ruller hen over brostenene i Moskva. Men i år var virkeligheden en anden. Paraden var den mest afdæmpede i flere år, og i stedet for det tunge isenkram viste man videoer af militært udstyr på storskærme over for Kreml. Rusland begrunder selv den mindre prangende parade med sikkerhedsrisici.
Putin langer ud efter Vesten
Selvom Putin talte om fred, var retorikken mod de vestlige lande stadig krads. Han brugte lejligheden til at lange ud efter den støtte, som Ukraine modtager fra Vesten, hvilket han ser som en direkte eskalering af krigen.
Ifølge nyhedsbureauet AFP satte Putin ord på sin udlægning af situationen under festlighederne:
“- Og de begyndte at optrappe deres konfrontation med Rusland, hvilket stadig fortsætter den dag i dag. Jeg tror, at den er på vej mod en afslutning, men det er stadig en alvorlig sag,” sagde han.
Spørgsmålet er nu, om de næste dages våbenhvile overhovedet står til at redde, eller om de gensidige anklager fører til endnu voldsommere kampe. Med mandag som den officielle slutdato for Trumps pause hænger håbet om fred i en meget tynd tråd.