Forhandlingerne mellem USA og Iran har taget en pludselig og kontant drejning. Præsident Donald Trump har valgt at stramme de amerikanske krav i et nyt udkast til en aftale, der skal sætte punktum for den årelange konflikt mellem de to lande. Det fortæller kilder tæt på forløbet til flere amerikanske medier.
Tre embedsmænd oplyser, at det nye udkast allerede er landet hos de iranske myndigheder. Selvom detaljerne og det præcise tidspunkt for overleveringen bliver holdt tæt ind til kroppen, er signalet klart: Præsidenten har mistet tålmodigheden med det langsomme diplomati.
Frustration over iransk nøl
Frustrationen ulmer bag de lukkede døre i Det Hvide Hus. Ifølge kilder tæt på processen er Trump utilfreds med, hvor lang tid Iran bruger på at svare på de amerikanske udspil. Strategien med at skærpe kravene ses som et forsøg på at lægge maksimalt pres på Teheran og tvinge en hurtig beslutning igennem.
Økonomien er et af de helt store problemer i det nye udkast. To embedsmænd peger på, at Trump er stærkt bekymret over de dele af aftalen, der handler om at frigive iranske penge, som lige nu er indefrosset i udlandet. Der er tale om milliarder af dollars. Og mens pengene er Irans højeste prioritet, frygter USA, hvad de vil blive brugt til, hvis de bliver givet fri for tidligt i forløbet.
Atomprogrammet skal pilles fra hinanden
Men det handler ikke kun om penge. Trump har også rettet blikket mod Irans tekniske formåen. Ifølge mediet Axios har præsidenten personligt bedt om ændringer i de afsnit, der handler om det iranske atomprogram. Kravet er nu krystalklart: Irans atomanlæg skal skilles ad, og alt uran skal ud af landet.
Kravet skal ses i lyset af de militære begivenheder tidligere på året. Den 28. februar angreb USA og Israel i fællesskab mål i Iran for at stoppe udviklingen af atomvåben. Iran nægter stadig, at deres program har militære formål, men den amerikanske administration insisterer på en total afvikling for at sikre ro i regionen fremover.
Diplomati med Pakistan som mægler
Vejen mod fred har været en svær balancegang mellem militære angreb og diskret diplomati. I starten af april lykkedes det Pakistan at få en våbenhvile på plads, og det førte til et fysisk møde mellem delegationer fra USA og Iran den 11. april i den pakistanske hovedstad, Islamabad.
Siden da har der været stille. I hvert fald når det gælder de direkte møder. Forhandlingerne kører videre gennem indirekte kanaler, men USA forsøger nu at presse processen ind i en afgørende fase.
En højtstående embedsmand i Trumps administration er dog optimistisk trods de hårde krav. Det fortæller vedkommende til Axios.
“Der kommer en aftale. Hvor tæt vi er på, må vi se. Vi er villige til at vente, så præsidenten får det, han beder om.”
En afgørende uge i vente
Nu er det store spørgsmål, hvordan præstestyret i Iran vil reagere på de nye, strammere betingelser. Historisk set har de kæmpet imod krav om at nedlægge deres atom-infrastruktur, som de ser som en del af landets selvstændighed. Men det økonomiske pres og truslen om nye militære angreb kan ændre på tingene.
Og der er ikke meget tid at løbe på, hvis man spørger kilderne i Washington. Der bliver arbejdet i døgndrift på at få et gennembrud i løbet af de næste par dage.
“Det kan tage en uge. Det kan tage mindre. Det kan tage mere. Men ved ugens udgang håber vi at have noget,” lyder det fra den unavngivne embedsmand til Axios.
Verden følger nu spændt med i, om Trumps satsning virker. Vil de skærpede krav føre til en hurtig aftale, eller ender det med, at forhandlingerne bryder sammen og sender regionen tilbage i en åben konflikt?