Forholdet mellem USA og Iran balancerer lige nu på kanten af et totalt sammenbrud. Efter en tid med en skrøbelig våbenhvile har et nyt udspil fra den iranske regering fået Donald Trump helt op i det røde felt. Den amerikanske præsident lægger ikke skjul på, at han er ekstremt utilfreds med de krav, Iran har stillet i deres seneste forslag.
Det hele spidser til nu, og måneders forsøg på at skabe ro i regionen risikerer at være spildt. Da Donald Trump mandag mødte pressen, var budskabet ikke til at tage fejl af. Præsidenten mener, at Iran har handlet i ond tro og sendt et dokument, som han ikke engang gad læse færdigt.
– Jeg vil sige, at den (våbenhvilen, red.) er på sit svageste lige nu efter at have læst det stykke skrald, de sendte os. Jeg læste det ikke engang færdigt, lød det fra Donald Trump.
Våbenhvile i respirator
Våbenhvilen har været i gang siden 7. april, men ifølge præsidenten er den nu så svækket, at han kalder den for “on life support” – eller på dansk: i respirator. Det er især indholdet i det seneste iranske forslag, der har skabt vrede i Det Hvide Hus. Trump brugte søndag aften sit sociale medie, Truth Social, til at kalde betingelserne for “fuldstændig uacceptable”, selvom han ikke gik i detaljer med det samme.
Mandag kom der så flere detaljer på bordet om den dybe kløft mellem de to lande. Ifølge oplysninger fra CNN beskylder Trump nu direkte Iran for at løbe fra en aftale, de allerede havde indgået. Striden handler om Irans lager af beriget uran, som USA ifølge præsidenten havde fået lov til at fjerne. Men den del af aftalen er nu pist væk i de endelige dokumenter.
Præsidenten hævder, at Iran faktisk selv havde bedt USA om at fjerne det berigede uran. Materialet ligger angiveligt under et af de tre atomanlæg, som det amerikanske militær bombede sidste år. Ødelæggelserne er så voldsomme, at det ifølge præsidenten kræver helt særlig ekspertise at få fat i de farlige stoffer.
– Anlægget blev så fuldstændig ødelagt, at der kun er én eller to nationer i verden, som kan få det ud, sagde Donald Trump.
Militære spændinger og atomfrygt
Konflikten bunder i en række militære sammenstød fra det sidste år. I juni angreb USA de iranske anlæg Isfahan, Fordow og Natanz. Det skete efter israelske aktioner i Iran, som ifølge Israel var nødvendige for at stoppe landet i at blive en atommagt. USA har siden fulgt op med nye angreb så sent som den 28. februar i år.
Målet for USA og Israel har været klart: De vil stoppe Iran i at udvikle atomvåben og missilsystemer, der kan nå helt til USA. Donald Trump har flere gange truet med mere militær magt, hvis ikke det iranske styre går med til en aftale om deres atomprogram, der kan kontrolleres.
I Iran holder man fast i, at atomprogrammet kun er til fredelige formål. Styret i Teheran har endnu ikke svaret officielt på Trumps seneste anklager om løftebrud eller hans beskrivelse af deres forslag som “skrald”. Tavsheden skaber kun mere usikkerhed, mens verden venter på at se, om våbenhvilen bryder helt sammen.
Lige nu står det internationale diplomati i et tomrum. Mens USA kræver at få lov til at fjerne atommateriale, og Iran sender forslag, der bliver afvist med det samme, rykker en fredelig løsning længere og længere væk. Spørgsmålet er nu, om der findes en vej ud af blindgyden, eller om de militære spændinger igen ender i åben krig.