Spændingerne mellem Washington og Teheran koger lige nu over. Mens store dele af den amerikanske befolkning gør klar til Memorial Day-weekenden, summer det af aktivitet i Pentagon og hos efterretningstjenesterne. USA er i fuld gang med at lægge de sidste brikker i et puslespil, der kan ende med direkte militære angreb på iranske mål.
Ifølge kilder med direkte kendskab til de militære planer, som CBS har talt med, er forberedelserne nu så langt fremme, at soldater på tværs af alle værn har fået inddraget deres fridage. Det er opsigtsvækkende, at det sker netop nu op til mandagens Memorial Day. Det er dagen, hvor USA ærer sine faldne soldater, og traditionelt en af de vigtigste mærkedage i den amerikanske kalender.
Donald Trump bliver i Washington
Alvoren bliver kun tydeligere af Donald Trumps egne prioriteringer. Han har de seneste dage sået tvivl om, hvorvidt han overhovedet kan deltage i en stor familiebegivenhed i weekenden, hvor sønnen Donald Trump Jr. skal fejres. Trump har selv sat ord på dilemmaet mellem de private planer og det politiske ansvar.
»Men det bliver bare en lille, privat begivenhed, og jeg vil forsøge at nå det. Jeg står midt i det hele. Jeg sagde, at det her ikke er et godt tidspunkt for mig, da jeg har noget, der hedder Iran og andre ting,« lød det fra Trump torsdag.
Fredag aften kom så den kontante melding. I et opslag på det sociale medie Truth Social meddelte Trump, at han bliver i Washington i denne kritiske periode. Det sender et kraftigt signal til omverdenen om, at en militær beslutning kan være lige om hjørnet – også selvom den endelige ordre ifølge CBS endnu ikke er underskrevet.
En historisk konflikt på kanten af eskalering
Man skal se på historien for at forstå, hvorfor situationen er så tung lige nu. Forholdet mellem USA og Iran har været præget af dyb mistillid siden den islamiske revolution i 1979, men de seneste år er det for alvor spidset til. Siden USA i 2018 trak sig ud af den internationale atomaftale, har strategien været “maksimalt pres” gennem hårde økonomiske sanktioner.
Men strategien har ikke virket efter hensigten. Tværtimod har regionen været ramt af den ene konfrontation efter den anden. Angreb på olietankere i Hormuz-strædet og nedskydningen af amerikanske droner har holdt nerverne uden på tøjet. Det foreløbige lavpunkt kom i januar 2020 med likvideringen af den iranske general Qassem Soleimani, der bragte de to lande på randen af regulær krig.
De nye angrebsplaner skal ses i det lys. Når militæret aflyser fridage for både analytikere og soldater, handler det ikke bare om at være klar. Det handler om den sidste logistiske klargøring til specifikke operationer. Det kan være alt fra præcisionsangreb på iranske militæranlæg til cyberangreb mod landets infrastruktur.
Hvad betyder det for regionen?
Analytikere spørger nu sig selv, hvad der præcis har udløst de nye planer. Iran har længe udfordret USA gennem sine allierede i både Irak, Syrien og Yemen. Men et direkte amerikansk angreb på iransk jord eller centrale militære mål vil være et voldsomt skifte i konflikten.
Usikkerheden er stor – både for almindelige amerikanere og for verdensmarkedet. Oliepriserne reagerer med det samme på uro i Mellemøsten, og en eskalering kan mærkes direkte på pengepungen. Samtidig står Trump i et politisk dilemma. Han har lovet at få USA ud af de “uendelige krige”, men nu overvejer han selv en ny og potentielt omfattende militær indgriben.
Mens Washington holder vejret og militæret gør klar, hviler alle øjne på Det Hvide Hus. De kommende døgn vil vise, om de store forberedelser blot er en del af et diplomatisk magtspil, eller om USA reelt er på vej ind i en ny krig i Mellemøsten.