Udland

Trump genopliver drømmen om Grønland: “Hello, Greenland”

Ekspeditionsskibet MS OCEAN ENDEAVOUR (IMO 7625811) ligger ved Qeqertarsuaq Island i Karrat Fjord, Grønland, den 18. september 2015.

Foto: Gordon Leggett · wikimedia · CC BY-SA 4.0

Donald Trump har tilsyneladende ikke sluppet tanken om verdens største ø. På sit eget sociale medie, Truth Social, har han for nylig delt et billede, hvor han skuer ud over en grønlandsk by, mens han holder fast i en klippe. Billedet er ledsaget af den korte hilsen “Hello, Greenland”.

Det er ikke første gang, at netop det motiv dukker op på Trumps profil. Allerede den 23. maj delte han det samme billede, som ifølge TV 2 forestiller den østgrønlandske by Tasiilaq. At han nu gentager opslaget, vidner om en vedvarende amerikansk opmærksomhed på Arktis, der stikker dybere end blot tilfældige opdateringer på sociale medier.

Diplomatisk aktivitet i Nuuk

Trump delte oprindeligt billedet i forlængelse af et besøg fra Louisiana-guvernøren Jeff Landry, der er en af hans nære allierede. Landry landede i Nuuk i maj for at tale med den grønlandske ledelse, da USA arbejder målrettet på at styrke sin tilstedeværelse og genopbygge relationerne i regionen.

Under besøget mødtes Landry med blandt andre formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, og lederen af partiet Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen. Selvom tonen efter mødet blev beskrevet som god, var de grønlandske politikere hurtige til at trække en streg i sandet og understrege vigtigheden af selvbestemmelse.

Múte B. Egede slog fast, at Grønland ikke bare er en brik i et stormagtspolitisk spil. Han betonede, at den linje, som regeringen har lagt fra starten, ligger fast, og at det grønlandske samfund skal respekteres.

Strategisk placering og amerikanske interesser

Fra amerikansk side lægger man ikke skjul på, hvorfor Grønland er rykket helt op øverst på dagsordenen. Jeff Landry understregede under sit besøg, at USA ser Grønland som en central del af deres sikkerhedspolitiske nærområde. Han pegede direkte på øens geografiske placering som den afgørende faktor for den amerikanske interesse.

Landry udtalte til den grønlandske avis Sermitsiaq, at der kun findes én linje for dem, og den er rød, hvid og blå. Han mindede samtidig om, at Trumps interesse for Grønland bunder i, at øen ligger inden for den vestlige halvkugle.

Udmeldingen taler ind i en større amerikansk strategi om at sikre Arktis mod indflydelse fra andre stormagter. Samtidig forsøger diplomatiet at glatte ud efter tidligere tiders kontroversielle udtalelser om at købe Grønland. Den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark, Ken Howery, har før forsøgt at berolige gemytterne ved at slå fast, at fremtiden ligger i grønlændernes egne hænder.

Nye militære faciliteter på tegnebrættet

Selvom retorikken er blevet mere diplomatisk, tyder meget på, at den militære tilstedeværelse står over for en udvidelse. I øjeblikket råder USA over Pituffik Space Base – tidligere kendt som Thule-basen – der ligger strategisk på den nordvestlige kyst. Men engagementet stopper næppe her.

Ifølge oplysninger fra DR bliver det lige nu diskuteret, om USA skal have adgang til yderligere tre eller fire lokationer i Grønland til militære formål. En sådan udvidelse vil markere det største amerikanske engagement i Grønland i årtier og vil uundgåeligt påvirke forholdet mellem Nuuk, København og Washington.

Forholdet mellem de tre parter har i perioder været anspændt, især efter at Trump flere gange har luftet tanken om at overtage Grønland. Selvom Grønland er en del af rigsfællesskabet, viser de seneste års begivenheder, at USA i stigende grad søger en direkte dialog med de grønlandske myndigheder. Det udfordrer den traditionelle magtbalance i det danske rigsfællesskab.