Mange havde på forhånd udråbt øjeblikket til at være der, hvor en af de længste konflikter i moderne tid endelig kunne blive løst. Donald Trump havde selv lagt op til en historisk beslutning, da han fredag kaldte sine nærmeste rådgivere til møde i det topsikrede Situation Room i Det Hvide Hus.
Formålet var klart. Præsidenten ville have en endelig afklaring på en mulig aftale med Iran. Men da dørene til det underjordiske kommandocenter blev åbnet igen efter to timers intense drøftelser, var der ingen tegn på enighed. Donald Trump har stadig ikke truffet en beslutning, lyder meldingen fra centrale kilder i administrationen.
Topsikret diplomati under pres
Usikkerhed, rygter og diplomatiske følere har i månedsvis præget hele situationen omkring Iran. Forud for fredagens møde havde Trump ellers skruet forventningerne helt i vejret på sit sociale medie, Truth Social. Her skrev han direkte, at han ville bruge Situation Room til at sætte det endelige punktum i forhandlingerne. Det er et lokale, der normalt er reserveret til krigsførelse og nationale kriser.
At præsidenten vælger netop det lokale, understreger sagens alvor. Situation Room er nemlig ikke bare et mødelokale, men et teknologisk knudepunkt med adgang til de mest følsomme efterretninger i realtid. Men to timer var altså ikke nok til at nå en konklusion, som den amerikanske leder kunne sige god for.
En unavngiven embedsmand fra Det Hvide Hus bekræfter over for nyhedsbureauet AFP, at præsidenten holder fast i sine principper – uanset det diplomatiske pres for en hurtig løsning.
»Mødet i Situation Room er slut og varede omkring to timer. Præsident Trump vil kun indgå en aftale, der er god for USA og overholder hans røde linjer,« lyder det fra embedsmanden.
De røde linjer og atomtruslen
Kernen i de fastlåste forhandlinger er Irans atomprogram. For Donald Trump og hans folk er der ét krav, der overskygger alt andet, og som ikke står til diskussion. Det handler om at sikre, at styret i Teheran aldrig får mulighed for at bygge kernevåben.
»Iran får aldrig lov til at besidde et atomvåben,« siger embedsmanden til AFP.
Den hårde linje er ikke ny, men den er blevet skærpet markant det seneste år. Den 28. februar eskalerede konflikten for alvor, da USA og Israel i en fælles militær operation angreb iranske mål. Ifølge Trump var det nødvendigt for at bremse Irans atomdrømme og sende et klart signal om, at USA er klar til at bruge magt for at få sine krav igennem.
Præsidenten kræver nu, at Irans atomanlæg bliver pillet helt fra hinanden, og at landet skiller sig af med alt sit uran. Det radioaktive metal er nemlig helt afgørende, hvis man vil lave atomvåben. Iran har hele tiden afvist, at deres program har militære formål, men mistilliden mellem parterne stikker dybt.
Mægler i kulissen og indefrosne milliarder
Selvom det har været småt med direkte møder mellem USA og Iran på det seneste, har der været masser af aktivitet bag kulisserne. Pakistan har spillet en hovedrolle som mægler og fik en våbenhvile på plads i starten af april. Den 11. april mødtes delegationer fra begge lande i Islamabad, men siden da har der været stille.
En af de største knaster i forhandlingerne er økonomien. Iran kræver at få fingrene i de massive beløb, som USA har indefrosset som en del af de økonomiske sanktioner. For Trump-administrationen er det et ømtåleligt emne. Man frygter nemlig, at pengene vil gå til aktiviteter, der modarbejder amerikanske interesser i Mellemøsten.
Indtil videre må verden vente på, at Donald Trump føler sig helt sikker på, at en aftale er god nok. Selvom fredagens møde i Situation Room ikke gav det endelige svar, er det tydeligt, at forhandlingerne er gået ind i en kritisk fase. De næste skridt kan få enorme konsekvenser for sikkerheden i hele verden.