Det amerikanske militær står foran et historisk vendepunkt. Efter mere end seks årtier uden en eneste henrettelse af egne soldater, har hæren nu færdiggjort de detaljerede planer for at genoptage dødsstraffen. Det sker som en direkte konsekvens af præsident Donald Trumps beslutning om at genindføre og intensivere brugen af den føderale dødsstraf.
Det er mange år siden, en militær henrettelse sidst fandt sted, men bag kulisserne har forberedelserne kørt længe. En talskvinde for hæren, Cynthia Smith, forklarer til mediet ABC, at man i 20 år har holdt øvelser for at være klar. Det sikrer, at det militære apparat kan handle med det samme, når den politiske ordre lander på bordet.
Præsidenten har det sidste ord
I det amerikanske militær fungerer tingene anderledes end i det civile retssystem. Selvom en militærdomstol kan idømme en soldat døden for grove forbrydelser, kan dommen aldrig føres ud i livet uden præsidentens personlige underskrift. Det betyder, at den øverstbefalende har det absolut sidste ord i spørgsmålet om liv eller død.
Under Joe Biden lå dødsstraffen reelt i dvale, da hans administration ikke ønskede at eksekvere dommene. Men det ændrede sig ved magtskiftet. Allerede på sin første dag tilbage i Det Hvide Hus gav Donald Trump justitsministeriet besked på at genoptage praksissen. Samtidig blev der åbnet for mere effektive metoder til at gennemføre henrettelserne.
Fire mænd venter på dødsgangen
Lige nu sidder fire mænd på militærets dødsgang og venter på deres endelige skæbne. En af de mest omtalte sager handler om Nidal Hasan. Han stod bag masseskyderiet på militærbasen Fort Hood i 2009, hvor 13 mennesker blev dræbt. Forsvarsminister Pete Hegseth har lagt stor vægt på netop denne sag og udtalt, at han er “100 % dedikeret” til at få Nidal Hasan henrettet.
En anden på listen er Hasan Akbar. Han blev i 2003 fundet skyldig i at have angrebet sine egne medsoldater i Kuwait med granater og skydevåben. Derudover tæller listen Ronald Gray, der i 1988 blev dømt for en række brutale drab og voldtægter.
Den fjerde mand, Timothy Hennis, har en sag, der er juridisk opsigtsvækkende. Hennis blev oprindeligt frikendt ved en civil domstol i 1980’erne for drab og voldtægt. Men mange år senere dukkede nye DNA-beviser op, som koblede ham direkte til forbrydelsen. Da amerikansk lovgivning forbyder at retsforfølge en person to gange for den samme forbrydelse i det civile system, valgte man en usædvanlig vej. Hennis blev genindkaldt til militæret og stillet for en militærdomstol, som endte med at idømme ham døden.
Sidste henrettelse var i 1961
Man skal helt tilbage til 1961 for at finde den sidste militære henrettelse. Dengang var det soldaten John Bennett, der blev hængt efter at være fundet skyldig i voldtægt og drabsforsøg. Siden da har skiftende politiske vinde og juridiske udfordringer holdt dødsgangen i ro.
Men nu ser billedet helt anderledes ud. Justitsministeriet har i foråret åbnet for at fremskynde processerne ved at tillade flere forskellige henrettelsesmetoder. Det inkluderer blandt andet brugen af en henrettelsespeloton, hvor den dømte bliver skudt. Det passer til præsidentens ønske om en hård kurs over for de mest alvorlige forbrydelser.
Debatten om dødsstraf deler stadig USA, men militæret har aldrig været tættere på at genoptage praksissen end nu. Med en forsvarsminister og en præsident, der begge presser på for handling, kan de fire mænd på dødsgangen snart stå over for deres sidste timer.