Norsk politi har løsladt tre ud af de fire familiemedlemmer, der har siddet varetægtsfængslet i forbindelse med angrebet mod den amerikanske ambassade i Oslo. Beslutningen kommer knap to uger efter, at en sprængladning rystede området omkring ambassaden og satte det norske sikkerhedsapparat i højeste beredskab.
De løsladte er to brødre i 20’erne samt deres mor. Selvom de nu er på fri fod, opretholdes sigtelserne mod dem i sagen, der efterforskes som en overtrædelse af terrorbestemmelserne. Den fjerde sigtede, som er den yngste af de tre brødre, forbliver varetægtsfængslet. Det er netop denne bror, der ifølge oplysninger fra det norske nyhedsbureau NTB og NRK har erkendt at have placeret sprængladningen ved ambassaden.
Nattens angreb og de materielle skader
Selve sprængningen fandt sted natten til den 8. marts. Selvom eksplosionen skabte stor bekymring i den norske hovedstad, kom ingen personer fysisk til skade. Angrebet forårsagede dog betydelige materielle skader på en indgang til ambassaden. Politiet har fra begyndelsen efterforsket hændelsen med største alvor og arbejder ud fra en tese om, at hensigten var at dræbe eller forvolde stor skade på ejendommen.
De tre brødre og deres mor deler adresse i et lejlighedskompleks i den østlige del af Oslo, hvor politiet har foretaget omfattende tekniske undersøgelser og ransagninger. Ifølge politiets oplysninger er der i familiens hjem gjort fund, som vurderes at have direkte relevans for sagens opklaring. På trods af de alvorlige sigtelser er ingen af de involverede brødre tidligere kendt af politiet for kriminelle forhold. Familien er norske statsborgere med irakisk baggrund.
Efterforskning af statslige aktører
Et af de mest centrale spørgsmål i efterforskningen er fortsat motivet bag angrebet. Selvom den yngste bror har tilstået selve handlingen, mangler politiet stadig at klarlægge, hvorfor netop den amerikanske ambassade blev udpeget som mål. Politiet arbejder i øjeblikket med flere forskellige hypoteser for at forstå baggrunden for sprængningen.
En af de mest opsigtsvækkende vinkler i sagen er undersøgelsen af, om en statslig aktør kan have bestilt angrebet. Anklager Christian Hatlo har tidligere begrundet denne mistanke med den nuværende sikkerhedspolitiske situation kombineret med det faktum, at angrebet var rettet specifikt mod USA’s diplomatiske repræsentation i Norge. Det er en teori, som politiet tager meget seriøst, selvom der endnu ikke er fremlagt konkrete beviser for en sådan forbindelse.
Sikkerheden skærpes i hovedstaden
Selvom det nationale trusselsniveau i Norge ikke blev officielt opjusteret efter hændelsen den 8. marts, har angrebet alligevel ført til mærkbare ændringer i bybilledet og sikkerhedsrutinerne i Oslo. Politiet har iværksat en række præventive tiltag for at beskytte potentielle mål og skabe tryghed i befolkningen.
Dette indebærer ikke blot en øget tilstedeværelse omkring den amerikanske ambassade, men også en skærpet opmærksomhed på det iranske og det jødiske miljø i Norge. Myndighederne følger situationen tæt, mens efterforskerne arbejder på at stykke det fulde billede sammen af, hvordan en hidtil ustraffet familie fra Oslo Øst blev centrum i en af de mest alvorlige terrorsager i nyere norsk tid.
Sagen fortsætter nu med yderligere afhøringer og tekniske analyser, mens de tre løsladte familiemedlemmer afventer sagens næste skridt fra deres hjem.