Sikkerheden i Norden er blevet mere skrøbelig, og Danmark kan hurtigt blive trukket tættere ind i en alvorlig konflikt, hvis Rusland vælger at udfordre Nato. Det er hovedbudskabet i en ny svensk forsvarsrapport, som ifølge DR peger på, at Moskva i de kommende år kan se en fordel i at teste alliancens sammenhold.
Rapporten er udarbejdet af Forsvarsberedningen under den svenske regering. Her beskrives en udvikling, hvor spændingerne i Europa vokser, samtidig med at Rusland fortsætter sin militære oprustning tæt på flere Nato-landes grænser. Vurderingen føjer sig til en bredere bekymring i både Sverige og Danmark for, at Østersøområdet kan blive centrum for en fremtidig konfrontation.
For Danmark er perspektivet særligt vigtigt, fordi landet ligger centralt i den nordiske og baltiske sikkerhedsarkitektur. Hvis presset på Nato vokser i Østersøen, bliver det ikke kun et spørgsmål for Sverige, Finland eller de baltiske lande. Det vil også få direkte betydning for dansk forsvar, beredskab og udenrigspolitik.
Rusland kan søge at afprøve alliancen
Ifølge den svenske rapport kan Rusland i en forholdsvis nær fremtid vælge at teste Nato, hvis de politiske forhold vurderes at være gunstige. Det behøver ikke nødvendigvis at være et direkte angreb i klassisk forstand, men en handling, der skal vise, hvor hurtigt og samlet alliancen reagerer.
Rapportens vurdering kommer i en periode, hvor flere svenske myndigheder allerede har advaret om udviklingen. Sveriges sikkerhedstjeneste Säpo advarede for få måneder siden om, at russiske efterretnings- og sikkerhedstjenester er blevet mere offensive og mere villige til at løbe risici. Det peger på et Rusland, der ikke kun opruster militært, men også arbejder mere aktivt med pres, påvirkning og efterretning i nærområdet.
Bekymringen deles også af den svenske forsvarsledelse. Tidligere på året vurderede Sveriges forsvarschef Michael Claesson, at Rusland kan finde på at udfordre forsvarsalliancen. Den nye rapport samler dermed flere advarsler i én politisk vurdering af, hvordan trusselsbilledet omkring Norden har ændret sig.
Østersøen står centralt i vurderingen
Et af rapportens vigtigste fokusområder er Østersøen. Her vurderer rapportens forfattere, at sikkerhedssituationen bliver værre i takt med den russiske oprustning i regionen. Det gør området til et naturligt brændpunkt, fordi flere Nato-lande ligger tæt side om side, og fordi både militær trafik, overvågning og strategiske interesser er samlet her.
Danmark har tidligere fået lignende advarsler fra egne myndigheder. Forsvarets Efterretningstjeneste har tidligere vurderet, at Østersøregionen er det sted, hvor risikoen for en militær konfrontation mellem Rusland og Nato er størst. Den svenske rapport ligger dermed på linje med danske analyser og understreger, at truslen ikke kun bliver set fra én national vinkel.
For danske læsere er det væsentligt, fordi Østersøen ikke er et fjernt konfliktområde. Det er Danmarks nærområde, og enhver forværring her vil hurtigt kunne mærkes – både sikkerhedspolitisk og praktisk. Det gælder alt fra militær tilstedeværelse og beredskab til politiske beslutninger om forsvarsudgifter og samarbejde med allierede.
Usikkerhed om USA skærper presset på Europa
Rapporten peger ikke kun på Rusland. Den fremhæver også, at USA’s sikkerhedspolitiske kurs har ændret sig markant. Det skaber tvivl om, hvor meget Europa fremover kan regne med amerikansk støtte i en krisesituation.
Netop den usikkerhed gør ifølge rapporten de europæiske lande mere sårbare. Hvis Rusland vurderer, at der er politisk tøven eller uenighed på den anden side, kan det øge risikoen for, at Kreml forsøger at presse Nato eller afprøve grænserne for alliancens vilje til at reagere.
Det betyder samtidig, at europæiske lande i højere grad må forberede sig på selv at tage ansvar for forsvaret af kontinentet. For Danmark og de øvrige nordiske lande handler det ikke kun om flere penge til forsvaret, men også om hurtigere koordinering, stærkere beredskab og tættere samarbejde i regionen.
Russisk afvisning ændrer ikke bekymringen
Fra russisk side bliver advarslerne afvist. Den russiske ambassadør i Danmark har tidligere fastholdt, at det er Nato-landene, der udgør truslen, og har afvist påstande om planer om angreb på alliancens medlemslande.
Men den forklaring ændrer ikke ved, at både svenske og danske myndigheder i stigende grad vurderer udviklingen som alvorlig. Når flere officielle instanser peger på det samme geografiske område og den samme type risiko, er det et signal om, at Norden står i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed.
Den svenske rapport giver ikke noget konkret svar på, hvornår en eventuel test af Nato kan komme. Men den gør klart, at risikoen ikke længere bliver behandlet som en fjern mulighed. Tværtimod beskriver den en situation, hvor Rusland kan handle, hvis timingen vurderes som fordelagtig, og hvor Europa derfor må være bedre rustet end tidligere.
For Danmark er konklusionen enkel, men alvorlig: Hvis presset stiger i Østersøen, vil landet stå midt i en af de vigtigste sikkerhedspolitiske prøver i nyere tid.