Storbritannien skruer nu kraftigt op for den militære tilstedeværelse i et af verdens mest urolige områder. Den britiske forsvarsminister, John Healey, præsenterede tirsdag en omfattende indsatsstyrke. Målet er at sikre den frie sejlads gennem Hormuzstrædet, som lige nu er lammet af blokader og voldsomme spændinger.
Og det er ikke bare symbolsk. Pakken indeholder både avanceret minerydningsudstyr, kampfly og det store krigsskib HMS ‘Dragon’. Skibet er ifølge det britiske forsvarsministerium allerede på vej mod regionen for at slutte sig til den internationale koalition. Udover de tunge våben sender briterne også systemer til at bekæmpe droner. Det understreger, hvor moderne truslen i området er blevet.
Prisen for den britiske indsats lyder på 115 millioner pund – det svarer til omkring en milliard danske kroner. Beslutningen kommer efter et hastemøde mellem forsvarsministre fra 40 lande, der alle frygter for den globale forsyningssikkerhed.
En defensiv men kontant mission
Selvom der bliver sendt masser af militært isenkram afsted, understreger den britiske regering, at der er tale om en defensiv operation. Det handler om at få ro på i et område, hvor skibstrafikken næsten er gået i stå.
– Sammen med vores allierede vil denne multinationale mission være defensiv, uafhængig og troværdig, lyder det fra Healey i en pressemeddelelse.
Missionen bliver sat i gang, så snart det praktiske og sikkerheden er på plads. Det sker efter en eskalering, der har sendt chokbølger gennem verdensøkonomien. Iran valgte at lukke Hormuzstrædet for få uger siden, efter at USA og Israel den 28. februar angreb mål i landet fra luften. Siden da har situationen været helt låst.
Oliepriser i frit løb
Man kan næsten ikke overvurdere, hvor vigtigt Hormuzstrædet er. Omkring en femtedel af verdens olie sejles gennem det smalle stræde, der fungerer som en hovedpulsåre for verdens energi. Konflikten med Iran har ikke bare bremset skibene, men har også sendt energipriserne på himmelflugt. Det kan mærkes direkte ved benzinpumpen og på varmeregningen verden over.
Storbritannien har i forvejen over 1.000 soldater og folk i regionen. Men den nye mission er en markant udvidelse af det, de plejer at gøre. Det viser en klar vilje til at bruge militær magt for at beskytte de økonomiske interesser i området.
Danmark melder sig klar
Det er ikke kun briterne, der rører på sig. Herhjemme har regeringen også taget de første skridt mod at sende danske bidrag afsted. Tidligere tirsdag mødtes Udenrigspolitisk Nævn, og her var der bred opbakning til, at Danmark går med i missionen i Hormuzstrædet.
Meldingen kom fra fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). Selvom de to ministre sagde ja til at deltage, ved vi endnu ikke præcis, hvad Danmark sender afsted. Vi har tidligere bidraget med både fregatter og stabspersonel til lignende missioner, og forventningen er, at et konkret udspil snart lander i Folketinget.
Den internationale koalition står nu med en svær balancegang. På den ene side skal de sikre, at olien igen kan flyde frit. På den anden side skal de undgå, at de mange soldater og skibe fører til en direkte krig med Iran, som kan sætte hele regionen i brand.
Men med HMS ‘Dragon’ på vej og kampflyene gjort klar, er signalet til Teheran ikke til at tage fejl af. Det internationale samfund vil ikke acceptere, at verdens vigtigste søvej bliver lukket permanent.
