Der er nu tegn på en mulig opblødning i det ellers iskolde forhold mellem Washington og Teheran. Diplomatiske kilder i både USA og Mellemøsten peger på, at parterne er nået til enighed om en rammeaftale. Det skriver mediet Axios. Aftalen skal ikke bare forlænge den nuværende våbenhvile, men også bane vejen for nye forhandlinger om Irans omstridte atomprogram.
Oplysningerne kommer fra to amerikanske embedsmænd og en regional kilde med kendskab til de hemmelige forhandlinger bag lukkede døre. Både Reuters og AFP bekræfter historien gennem deres egne kilder. Selvom hverken Det Hvide Hus eller styret i Teheran har bekræftet noget officielt endnu, bliver det beskrevet som det største diplomatiske ryk i lang tid.
En 60-dages køreplan for fred
Selve aftalen er skruet sammen som et såkaldt forståelsespapir – et “Memorandum of Understanding”. Det er ikke juridisk bindende, men fungerer som en fælles køreplan for det videre arbejde. Planen løber i første omgang over 60 dage.
Kravene er til at tage og føle på. Målet er at få dæmpet de militære spændinger her og nu. Inden for de første 30 dage skal Iran fjerne de søminer, de har lagt ud i det strategisk vigtige Hormuzstræde. Til gengæld skal USA droppe blokaden af de iranske havne. Det vil give den iranske økonomi et tiltrængt pusterum og sikre, at olien igen kan flyde frit gennem strædet, hvilket er afgørende for verdensmarkedet.
En amerikansk embedsmand forklarer logikken til Axios:
– Det er en aftale, der skal få alle til forhandlingsbordet. Vi arbejder på detaljerne, mens forhandlingerne skrider frem, lyder det fra kilden.
Baggrunden for konflikten
Der er en dyster årsag til, at man nu forsøger at finde en løsning. Krisen eskalerede for alvor den 28. februar, da USA og Israel angreb iranske mål fra luften. Siden da har trusler og militære øvelser skabt stor usikkerhed for skibstrafikken i området.
Hormuzstrædet er helt centralt, da omkring en femtedel af verdens olie sejles igennem her. Irans miner og USA’s blokade har sendt chokbølger gennem verdensøkonomien og energimarkederne. Derfor er det afgørende for den globale stabilitet, at der igen kommer ro på i strædet.
Modstridende meldinger og iransk skepsis
Men mens de vestlige medier skriver om fremskridt, er meldingerne fra Teheran mere mudrede. Det iranske nyhedsbureau Tasnim afviser, at der er en endelig aftale på plads. Ifølge deres kilder er teksten slet ikke færdig eller godkendt af den iranske ledelse endnu.
Pakistan fungerer som mellemmand, og herfra lyder det, at man stadig venter på grønt lys fra Iran. En anonym diplomat har også over for Times of Israel forsøgt at dæmpe forventningerne. Der er sket fremskridt, lyder det, men det er for tidligt at juble, før de øverste ledere har sagt god for det.
Meldingen fra Iran er kortfattet:
– Teksten er hverken færdig eller bekræftet, lyder det.
Trumps tænkepause
I Washington er det i sidste ende Donald Trump, der sidder med afgørelsen. Han har angiveligt bedt om et par dage til at tænke over det. Det er dog ikke første gang, at Trump har talt om en stor aftale med Iran, uden at det er blevet til noget konkret.
Det skaber naturligvis skepsis. Er der tale om et reelt gennembrud, eller er det bare en brik i et større politisk spil? Hvis aftalen falder på plads, bliver det næste store emne Irans atomprogram. Det har i årtier været kilde til dyb mistillid mellem Iran og resten af verden.
De kommende dage vil vise, om parterne tør tage det afgørende skridt mod fred, eller om de 60 dages våbenhvile blot ender som endnu en uindfriet ambition.